Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

Route. Danmarks Transittrafik, der i 1863 havde udgjort 33,716 Telegrammer med en Indtægt af Rdl. 58,900 (Kr. 117,800), sank som en Følge heraf i Løbet af de nærmest paafølgende Aar mere og mere, indtil den i 1867 kun udgjorde 4,580 Telegrammer med en Indtægt af Rdl. 2,711 (Kr. 5,422) — med andre Ord, Danmarks Rolle som Transitland var foreløbig udspillet. Det var imidlertid ikke alene Landets fiskale Interesser, der lede under de forandrede Forhold. Ogsaa i praktisk og politisk Henseende maatte det føles som en Ulempe, at Danmark ved Vesterhever-Kablets Overgang i tyske Hænder havde mistet sin direkte, uafhængige Forbindelse med England, ligesom Taksten herved blev betydeligt fordyret. Endnu værre blev det dog, da Vesterhever-Kablet ikke længe efter helt ophørte at fungere, saaledes at Danmarks Korrespondance med England, Frankrig o. s. v. atter maatte sendes via Hamborg, hvis man da ikke foretrak den langsommere, men i nogen Tid faktisk billigere, Omvej gennem Sverige (Trelleborg—Arkona Routen). Der var saaledes Omstændigheder nok, der pegede paa Ønskeligheden af at skaffe Danmark nye, bedre og billigere Telegrafforbindelser med Udlandet, og i 1865 spores derfor ogsaa her et lignende Røre paa dette Omraade som i Sverige og Norge. I dette Aar afsluttedes saaledes en Konvention mellem Rusland og Danmark om et Kabelanlæg mellem Libau og Møen via Bornholm, og samtidig genoptoges Shaflner’s Projekt under Bankdirektør C. F. Tietgens Medvirkning af et engelsk-canadisk Selskab, som hos den danske Regering opnaaede en Koncession, der omfattede Kabler mellem Danmark og England og mellem Danmark og Norge, hvilke sidste dog skulde være udlagte inden et Aar. Paa Grundlag af denne Koncession stiftedes i England det paa- følgende Aar — iste Marts 1866 — *The North-Atlantic Telegraph-Company i hvis Bestyrelse Etatsraad Tietgen og Etatsraad O. B. Suhr indtraadte. Det nordatlantiske Projekt i sin Helhed mistede imidlertid sin væsent- ligste raison d’étre ved den heldigt fuldbyrdede Etablering af de to direkte transatlantiske Kabler i Sommeren 1866, og det blev derfor umuligt at skaffe den fornødne betydelige Kapital til Projektets Gennemførelse. Under disse Omstændigheder besluttede Kabelfabrikanten J. Newall i Gateshead, der var en af Kontrahenterne for det paatænkte Anlæg, at redde den Del af Kon- cessionen, der havde mest aktuel Betydning, ved for egen Regning at ud- lægge det dansk-norske Kabel, i Haab om, at det ogsaa skulde lykkes at gennemføre Udlægningen af det dansk-engelske Kabel og faa et Aktieselskab til at overtage disse Anlæg. Dette Haab støttede Newall særlig paa den Hjælp, som han ventede af Etatsraad Tietgen. Denne havde i Forbindelse med den ansete danske Købmand H. G. Erichsen i Newcastle, med stor Opmærksomhed og levende Interesse fulgt Telegrafbevægelsens Udvikling i Norden. Gentagne Gange var 2* 11