Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

Da Sammenslutningstanken derfor i Foraaret 1869 først blev ventileret mellem de tre Selskabers Bestyrelser, viste der sig saa megen Stemning for Sagen, at man med fuld Fortrøstning kunde tage fat paa Planens praktiske Gennemførelse. Som den mest hensigtsmæssige Form herfor valgte man at oprette et helt nyt Selskab, under Navn af Det Store Nordiske Telegraf-Selskab, med en Aktiekapital af Kr. 7,200,000 (£400,000), fordelt paa Aktier å Kr. 180 (£ 10), og hvis Formaal skulde være at opkøbe alle de andre Selskabers Anlæg — udførte saa vel som projekterede — for at disses Drift kunde blive samlet under eet, med Kjøbenhavn som Bestyrelses-Centrum. Det Forslag, som i denne Anledning blev forelagt paa de respektive Generalforsamlinger i de tre Selskaber, gik ud paa: At alle de det Dansk-Norsk-Engelske Selskab, det Dansk-Russiske Selskab og det Norsk-Britiske Selskab tilhørende Aktiver og Passiver, Koncessioner, Kabler, Rettigheder og Forpligtelser fra iste Juni 1869 skulde overtages af det Store Nordiske Telegraf-Selskab mod en Ud- betaling af: Rdl. 140 (Kr. 280) per Aktie å Rdl. 90 (Kr. 180) i det Dansk-Norsk-Engelske Selskab » 135 ( » 270) » » » » Norsk-Britiske Selskab » 117 ( » 234) » » » » Dansk-Russiske Selskab, idet Udbetalingen for det førstnævnte Selskabs Vedkommende tillige skulde indbefatte Renteudbyttet Rdl. 5 (Kr. 10) for hele den forløbne Tid. Der gaves endvidere Aktionærerne i de gamle Selskaber Fortrinsret til at tegne Aktier i det nye Selskab til pari Kurs. Den 50te April blev dette Forslag forelagt paa den ordinære General- forsamling i det Dansk-Norsk-Engelske Selskab, som afholdtes paa Kjøbenhavns Børs, og hvor over 6000 Stemmer vare repræsenterede. Ved denne Lejlighed dvælede Formanden, Etatsraad Tietgen, ikke alene ved de Forventninger, som man, støttet til de allerede gjorte Erfaringer, var berettiget til at knytte til det bestaaende Kabelsystem, men henpegede ogsaa paa de Fremtidsmuligheder, der aabnede sig for dette, i Vest gennem Udførelsen af det nordatlantiske Anlæg, hvorpaa Selskabet netop havde faaet Tilsagn om Koncession af den danske Regering, i Øst ved Tilslutning gennem de russiske Linier til projek- terede Anlæg til Kina og Japan, hvorfra man kunde vente, at der vilde blive tilført Selskabets Kabler en betydelig Trafik. Den Tillid, for ikke at sige Begejstring, hvormed Forslaget modtoges af den talrige Forsamling, gav sig Udtryk i dets enstemmige Vedtagelse, ligesom ogsaa Aktionærerne i det Dansk-Russiske Selskab kort efter bifaldt Overdragelsen. Kun i Norge var der et Parti, som endnu holdt fast ved Tanken om, at det norsk-skotske Kabelanlæg burde holdes udsondret som et rent norsk Foretagende, og som derfor satte en stærk Agitation i Gang mod Sammenslutningen. Fler- tallet af de norske Aktionærer indsaa imidlertid Fordelene ved denne, og 20