Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894
År: 1894
Forlag: Store Nordiske Telegraf-Selskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 324
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
gjorde en Udvidelse af Kabelstationerne i de to sidstnævnte Byer og Oprettelsen
af en hel ny Station i London. Til Gengæld blev den tidligere Afgift af i Franc
per Telegram afløst af en aarlig Leje for Linien og en mindre Afgift for hvert
Telegram. Denne Ordning, der i finansiel Henseende viste sig fordelagtig for
Selskabet og samtidig satte det i Stand til at fremme Ekspeditionen i høj
Grad, traadte i Kraft den 12te September 1871, paa hvilken Dag Selskabet
aabnede sin Station i Hjertet af Londons Forretningskvarter (7, Great Win-
chester Street Buildings) med Hr. K. Petersen som Bestyrer.
Selskabet havde saaledes begyndt sin Virksomhed under de aller-
gunstigste Auspicier — inden ret længe skulde der aabne sig en langt større
og rigere Mark for denne Virksomhed, om end lige i modsat Retning af den,
dets Stiftere oprindelig havde tænkt sig, nemlig gennem Sammenslutningen
med det »Store Nordiske Kina og Japan Extension Selskabs hvis Stiftelses-
historie falder omtrent samtidig med Søsterselskabets.