Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

bleve aabnede. Det var, saa vidt man den Gang kunde skønne, en saa solidt funderet og udviklingsdygtig Forretning, at den uden stor Risiko i nogen Henseende syntes at love sine Ejere et jævnt stigende Udbytte af den Kapital, de havde anbragt deri. Man drømte den Gang ikke om de Forandringer, som nogle Aar senere skulde finde Sted i de Grundprincipper, der regulerede det internationale Takstsystem i Europa. Det østasiatiske Selskab havde der- imod nedlagt sine Kabler mellem Lande, der ikke alene vare fjerne, forholdsvis ukendte og underkastede andre Ordninger og Love end de europæiske Stater, men hvis Regeringer og Befolkninger oven i Købet havde liden eller ingen Forestilling om Telegrafen og dens Betydning. Selv om Kablerne vare bievne etablerede og forhaabentlig vilde faa Lov til at føre en rolig Tilværelse, saa var det øjensynligt, at deres Rentabilitet vilde komme til at afhænge af, at vedkommende Lande ogsaa vilde anlægge indre Telegraflinier, eller tillade Selskabet at anlægge saadanne, der kunde blive Fødeaarer for dets Kabler og tilføre dem den Trafik, som det europæiske Selskab havde forefundet fuldt udviklet. Lykkedes dette, ja saa var der gyldne Udsigter for det østasiatiske Selskab, men lykkedes det ikke indenfor en rimelig Tid, saa vare Udsigterne mindre lyse. Den paatænkte Amalgamering af de to Selskaber kunde derfor til en vis Grad sammenlignes med et Ægteskab mellem en nøgtern og i egen Ind- bildning solidt funderet Forretningsmand og en ung, fantasirig — Eventyrerske, fuld af rige Muligheder og gyldne Løfter, men ude af Stand til at byde Garantier for deres Realisation. Skulde Partiet komme i Stand, maatte det øjensynligt blive et Inklinationsparti, og Brudens Tillokkelser maatte endda forøges ved, at der straks blev givet hende en klækkelig Medgift. Det var dog ikke alene Ønskeligheden af at give det østasiatiske Fore- tagende en Støtte i dets første Udviklingsaar, der netop i dette Øjeblik bragte de to Selskabers Bestyrelser til at fremskynde Forbindelsen; men det var ogsaa Nødvendigheden af at forøge begges Kapital, der gjorde Alliancen højst betimelig. Det europæiske Selskab behøvede ny Kapital for at udføre et Par Kabelanlæg i Nordsøen, om hvilke der alt var indledet Forhandlinger; det østasiatiske behøvede Kapital til Inddragelsen af Byen Amoy, eventuelt Foochow, i Kabelnettet, til Anskaffelsen af en Kabeldamper, der kunde føre Tilsynet med Kablerne i Stedet for den altfor store og bekostelige »Great Northern«, og endelig til at dække de Overskridelser af den oprindelige Kapital, som Uheldene med »Tordenskjolds« og »Cella’s« Kabler havde medført. De saaledes fornødne Pengemidler beløb sig i Alt til Kr. 7.200.000 (Lst. 400.000) og vilde langt lettere kunne rejses, naar de to Selskaber ud- gjorde et samlet Hele, end naar hvert af dem optraadte paa egen Haand. Herhjemme i Danmark kunde man nemlig ikke vente at finde synderlig mere — 60 —