Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894
År: 1894
Forlag: Store Nordiske Telegraf-Selskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 324
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I Henhold til denne Bekendtgørelse afholdtes de to Generalforsamlinger
henholdsvis den 22de og den 25de Februar under Gehejmekonferensraad,
Grev Sponnecks Ledelse paa Kjøbenhavns Børs og vare meget talrigt be-
søgte. Etatsraad Tietgen aflagde som Bestyrelsens Formand Beretningerne
til begge Forsamlinger og motiverede nærmere Forslagene med Hensyn til
Selskabernes Sammensmeltning og Kapitaludvidelse. Kun i den første For-
samling, det østasiatiske Selskabs, rejste der sig en forøvrigt meget moderat
og hensynsfuld Opposition, idet en Englænder, Mr. Higgins, der samme Dag
var ankommen til Kjøbenhavn som Repræsentant for en Kreds af engelske
Aktionærer, paa disses Vegne gjorde Indsigelse imod, at Aktionærerne i det
europæiske Selskab bleve begunstigede ved at erholde 5 nye Aktier imod 4
gamle. Han havde saa stor Tillid til de østasiatiske Anlægs Fremtid, at han vilde
foretrække at se Sammensmeltningen opsat i etAarstid, saafremt vedkommende
Aktionærer ikke vilde lade sig nøje med at faa Aktie for Aktie. Formanden
imødegik ham ved at paapege, at den omhandlede Begunstigelse i Virkelig-
heden kun svarede til hine Aktiers højere Markedsværdi, og paaviste end-
videre den Fare, der vilde være forbunden med at udsætte Sammensmelt-
ningen. Resultatet af Afstemningen blev da ogsaa, at af ikke mindre end
39.311 afgivne Stemmer vare 34.289 for Bestyrelsens Forslag og kun 5.022
imod det. I det europæiske Selskabs Generalforsamling Dagen efter kom der
slet ingen Opposition til Orde; af 26.965 afgivne Stemmer vare de 26.424 til
Gunst for Forslaget og kun 539 imod det, saa at Dirigenten under begejstrede
Hurraraab fra den talrige Forsamling kunde proklamere det nye Store Nordiske
Telegraf-Selskabs Stiftelse med en Kapital af 27 Millioner Kroner, der gjorde
det til det største Aktieselskab i Norden.
De siden da forløbne 22 Aar have tilfulde godtgjort Nytten og Be-
timeligheden af den indgaaede Alliance. Havde den ikke fundet Sted netop
i hint Øjeblik, vilde den næppe nogen Sinde være bleven indgaaet. De for-
holdsvis ringe Indtægter i Østasien og andre Genvordigheder i det første Par
Aar vilde have afskrækket Aktionærerne i det europæiske Selskab, og senere
vilde det østasiatiske Foretagendes Opsving have bragt dettes Aktionærer til
at vige tilbage fra en for intim Forbindelse med det mere og mere for-
uroligede europæiske Foretagende. Alliancens betimelige Indgaaelse havde
derimod til Følge, at de østasiatiske Anlæg lettere kom igennem Barndoms-
aarene, og at deres senere Opsving gjorde det muligt for de europæiske
Anlægs Vedkommende at følge med i de uforudsete og fra et finansielt
Synspunkt urimelige Takstreduktioner, der fra 1879 og indtil Dato have stillet
saa følelige Krav til Selskabet, at dettes europæiske Del i sin oprindelige
Skikkelse ikke vilde have kunnet bære dem. Det skyldes det nuværende
Store Nordiske Telegraf-Selskabs heterogene Sammensætning, at dets forskellige
— 62 —