Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

212 2V<5 A74-5 \ ^~2V+10 1 5 < jV<45 A7--^ 20 ( ’“ä + 32.5^ (72) 45 < N ... 7V-4-300 1 ^~2V-j-366 ’ Bestemmelsen af en Dampmaskines Dimensioner efter opgivet Nyttearbejde. 69. Før Maskinens Dimensioner kunne beregnes maa Kj e d e 1 - g spændingen, Fyldningsgraden — og Stempelhastig- »S heden fastsættes; ligesaa maa det afgjøres, om der skal haves Fortætning eller ikke. I Reglen vilde disse Forhold mer eller mindre være betingede af ydre Omstændigheder, og tildels forud givne, men for saavidt de kunne vælges vilkaarligt, maa følgende Omstændigheder tages i Betragtning. Kjedeltrykketp tages stort, thi derved bliver Stempel- arealet lille, Maskinen altsaa billigere at anskaffe og Damp- forbruget vil ogsaa blive mindre. Ved faststaaende Kjedler bruges saaledes 4 å 7 Atmosfærers Differenstryk (p = 5 å 8), og ved Lokomotiver 10 Atmosfærers Differenstryk eller derover. px bestemmes af p ifølge (64), (64,t) eller (64Ä). Om der skal bruges Fortætning eller ej, og hvad Fyld- ningsgrad der skal bruges, bestemmes under Hensynet til, at Bekostningen pr. Hestekraft i Timen skal blive saa lille som mulig. Denne Bekostning hidrører dels fra saadanne Udgifter, der omtrent ere uforandrede, enten Maskinen bruges meget eller lidt, saasom Forrentning og Amortisation af Anlægskapitalen o. lign., og dels fra Udgifter, der afhænge af den Tid, Maskinen arbejder, saasom Udgifter til Brændsel og Smørelse. Tænkte man sig nu, at Maskinen kun brugtes nogle faa Timer om Aaret, vilde Udgifterne til Forrentning o. s. v. have overvejende Betydning; Maskinen burde da være saa simpel og billig som mulig, uden Hensyn til, om den ogsaa brugte mere Damp, den skulde altsaa have stor Fyldning og ingen Fortætning. Som Modsætning hertil vil Udgifterne ved en Maskine, som