Lysets Farveadspredelse Ved Brydning
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1880
Sider: 58
UDK: 535 3
I.
Oversigt
over
de vigtigste baade experimentale og theoretiske
Undersøgelser af
Lysets Farveadspredelse Ved Brydning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Brydningsforholdene M og N, da maa i Tilfælde af Farve-
frihed Vinkel HGK være lige saa stor som for de røde;
dette giver
Npi—Mp = np!—mp; (N—n)pi=:(M— m) p o:
Farveadspredelserne forholde sig omvendt som de bry-
dende Vinkler. For Dollonds Prismer faaes — ~ m —
No U
— n
eller meget nær Ved at beregne Størrelserne af
Brydningerne (Afvigelse i Hovedstillingen) fandt han end-
videre, at den, som Krovnglasprismet foraarsagede, var
den største*).
Det gjaldt nu at anvende de to Slags Glas til farve-
frie Objektiver; daStraalerne skulde brydes til forskjellige
Sider, maatte den ene Lindse være en Straalesamler, den
anden en Straalespreder; da de skulde forenes i et Punkt,
maatte den forste give den største Brydning, altsaa i
Henhold til ovenstaaende være af Krovnglas; vejledet
heraf gav han sig da i Færd med Tilslibningen og naaede
ogsaa, efter at have overvundet en Mængde praktiske
Vanskeligheder, at sammensætte et fuldkommen farvefrit
Objektiv.
Man kan vel forstaa, at dette hans Held vakte en
ualmindelig Opmærksomhed, og at det blev hilset med
Glæde ff de fleste Naturforskere og Instrumentmagere;
det bragte dem desuden saa meget mere i Aande, som
han kun omtrentlig angav de Maal, hvorefter man skulde
tilslibe Glassene, og det dog let indsaaes, at det var
*) Efter Brewster og Herschel skal Dollond ikke være den
f-erste, der har konstrueret farvefrie Prismer, men derimod
en vis Chester More Hall, hvis Arbejder imidlertid først
bleve publicerede, efterat Dollond havde offentliggjort sine.