Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1880

Sider: 58

UDK: 535 3

I.

Oversigt

over

de vigtigste baade experimentale og theoretiske

Undersøgelser af

Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
24 Brydningsforholdene M og N, da maa i Tilfælde af Farve- frihed Vinkel HGK være lige saa stor som for de røde; dette giver Npi—Mp = np!—mp; (N—n)pi=:(M— m) p o: Farveadspredelserne forholde sig omvendt som de bry- dende Vinkler. For Dollonds Prismer faaes — ~ m — No U — n eller meget nær Ved at beregne Størrelserne af Brydningerne (Afvigelse i Hovedstillingen) fandt han end- videre, at den, som Krovnglasprismet foraarsagede, var den største*). Det gjaldt nu at anvende de to Slags Glas til farve- frie Objektiver; daStraalerne skulde brydes til forskjellige Sider, maatte den ene Lindse være en Straalesamler, den anden en Straalespreder; da de skulde forenes i et Punkt, maatte den forste give den største Brydning, altsaa i Henhold til ovenstaaende være af Krovnglas; vejledet heraf gav han sig da i Færd med Tilslibningen og naaede ogsaa, efter at have overvundet en Mængde praktiske Vanskeligheder, at sammensætte et fuldkommen farvefrit Objektiv. Man kan vel forstaa, at dette hans Held vakte en ualmindelig Opmærksomhed, og at det blev hilset med Glæde ff de fleste Naturforskere og Instrumentmagere; det bragte dem desuden saa meget mere i Aande, som han kun omtrentlig angav de Maal, hvorefter man skulde tilslibe Glassene, og det dog let indsaaes, at det var *) Efter Brewster og Herschel skal Dollond ikke være den f-erste, der har konstrueret farvefrie Prismer, men derimod en vis Chester More Hall, hvis Arbejder imidlertid først bleve publicerede, efterat Dollond havde offentliggjort sine.