Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

26 og tillige Farveadspredelsen, men her er, som man ser, ikke taget Hensyn til, at Straalerne spredes inde i Prismet. For nu at finde Farveadspredelsen for enhver anden Glassort bærer han sig saaledes ad. Han tilsliber et Prisme MNO deraf og lægger dette lige op til Prismet BAC, som er udslebet af det forhen undersøgte saaledes, at dets Flade AC er cylindrisk. Naar da en snæver Lyskegle træffer MNO, saa kan han ved at forflytte ABC op og ned finde en Stilling, der g’jor det udtrædende Lys S ufar- vet. ABC virker da som et Prisme med brydende Vinkel E, som han kan bestemme og af denne og Vinkel MNO finde det faste Prismes Farveadspredelse efter den i 9 angivne Regel, naar Vinklerne ere smaa nok. 11. Euler, der havde givet Anledning til alle disse Undersøgelser, var ved dem kommen i en mislig Stilling; paa den ene Side stod hans Theori med dens Betingelser for Farveadspredelsens Afhængighed af Brydningsforhol- dene for de middelbrydbare Straaler, paa den anden Side stod Dollonds Forsøg og Maalninger, og de to Ting vilde ikke stemme med hinanden. Han greb da til den Udvej at forklare de dollondske Objektivers Godhed dels deraf, at Krovnglasset ikke lod de mindst brydbare røde Straaler gaa igjennem, dels deraf, at det skyldtes et heldigt Træf, at Dollond havde faaet Maal for Glassene, som passede, ja han paaberaabte sig endog Forsøg, hvoraf det skulde fremgaa, at Dollonds Objektiver slet ikke vare bedre end de gamle. Men Clairauts gjentagne Forsikring om, at