Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

28 en Papirsskjærm eller mat Glasplade i Ff. Er nu Glassets Brydningsforhold m, Vædskens n, Radius til MAM = Rad. til MDM = f, Rad. NBN = Ead. NCN = g, saa er, naar Lindsens Tykkelse lades ude af Betragtning, og DF betegnes ved c l 1 __ 2 (m — 1) 2 (m —- n). m 1 c f g ’ Udmaales da a og c, kan n beregnes, og opstilles for- skjelligtfarvede Gjenstande, kunne Brydningsforholdene faaes för disse Farver; han fores!aar at benytte forskjelligt- farvede Papirsstrimler, hvorpaa er gjort sorte Streger. Men her er nu adskilligt at iagttage; er a stedse ligestor, saa vil en og samme Fejl paa c have desto mere at sige, jo mindre c er; derfor maa c ikke synke ned under en vis Grænse, han sætter 1 Fod; gjeres g mindre, voxer c, men g maa heller ikke være for ringe for Aabningens Skyld. Endelig f; den maa hverken gjore c for ringe eller for stor, det sidste af Hensyn til det mørke Værelses Størrelse. Hvilke Værdier man da skal give g og f kan følgende lære. De aller fleste Vædskers Brydningsforhold ligger mellem 1,54 og 1,25; antages da, at man havde en Vædske af første Slags og tillige m = 1,54, som svarer til almindeligt Glas, saa blev m — n = o, og naar tillige a = 00 (overmaade stor) c saa lille som muligt; denne laveste Grænse er det, der skal være 1 Fod. f Man faar da: 1 =---------; f næsten 13 Tommer. Er 2.0 ,54 n = 1,25, ^ia er c saa stor som muligt, antag 00, a ogsaa 00, altsaa 2 ’ ^’54 =: 2'0,29 g — 7 Tommer.