Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

33 Prisme af den Slags Glas, som skal undersøges, lægges deri. Antages at Vinklerne ere tilstrækkelig smaa, da er, idet Brydningsforholdet for de røde Straaler i Vand er m, i Glas n og Vinkel LCP = a m . EFG = m . 1 P = n LFH; n (p — LFH) = np — — p = m. KLP; 2 m (a — KLP) = ma — np -j- ~ P = TPV; For de violette Straaler ere Brydningsforholdene M og N. Er da DC drejet saalænge, indtil det udtrædende Lys er farvefrit, saa er for de sidste Straaler TPV lige saa stor som for de første, eller: m (a -4- lp) — np = M (a + 2 P) — W; N-n = (M-m) *+-*-? = (M - m) [(a-j p) + p] p p hvor a — | p kan aflæses ved Mærkestregen. — Boscho- wich har desuden paa en anden Maade x end Clairaut søgt at skaffe sig Pris- \rA mer med variabel Vinkel, idet han /'x\/ \ (se Fig.) har ladet to Stykker af — samme Slags Glas tilslibe med plane og cylindriske Flader, men de ere vanskelige at bruge og give ikke synderlig Nøjagtighed. Ved nu paa disse Maader at undersøge de forskj ellige Legemer fik han klart at se, ikke alene at Farveadspredelserne vare i høj Grad forskjellige, men at ogsaa Forholdene mellem de Rum i Spektret, som enhver Farve indtog, varierede fra det ene Medium til det andet (Irrationalitet kalder man denne Mangel paa Forhold). Derfra hidrørte en anden Omstæn- dighed, nemlig den, at der altid, selv om de rode og 3