Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

35 at det bliver begrænset af en Cylinderflade, saa at altsaa Fladen AC bliver en Cirkel. Prismerne tages derpaa fra hinanden; det ene ACD indsættes fast i en Metalskive, hvis Centrum falder sammen med Fladen AC’s, og som ved Randen er forsynet med en Fuge, hvori Kjæberne af Gaffelen EFG- gribe ind, saa at Skiven kan drejes i sit Plan og tillige sættes i Svingninger om Tappene E og G; det andet Prisme ABC er indfattet i en Ring, hvis Cen- trum falder sammen med Skivens; denne Ring bærer en Nonius CH. I den Stilling, som Figuren viser, og i hvilken Nonien angiver 0°, virker ABCD som en Prisme med brydende Vinkel 0°; men drejes ABC en Vinkel a rundt, saa kommer de to Prismer til at virke som et, hvis brydende Vinkel P er bestemt ved . P . « . sin — - sin — sin p 2 2 idet p er hver af de smaa Prismers brydende Vinkel. Er nu et Prisme af det Legeme, som skal undersøges, bragt i Hovedstillingen bag en vandret Vinduessprosse, saa opstilles Diasporametret bag dette med Nonien paa Nul og Skiven vertikal; man forskyder dets to Prismer for hinanden, indtil det gjennemgaaende Lys er næsten farvefrit, prøver derpaa om det sammensatte Prismes brydende Kant er parallel med det faste Prismes, idet man ved at sætte Skiven i Svingninger ser, om to paa hinanden lodrette Sprosser, sete gjennem Prismerne, synes at skjære hinanden under rette Vinkler. Er det ikke Tilfældet, da drejer man paa den vertikale Axe saalænge, til det finder Sted. Bringes da ved en yderligere For- skydning og derpaa følgende Verifikation af Stillingen 3*