Lokomotivets Historie og George Stephenson

8 GEORGE STEPHENSON SOM UNG. spisestue, sovestue og kjøkken i eet. Smaat med lys, smaat med luft og smaat med penge. Det er sagt, at forældrene var grundfattige, men. grund- ærlige folk. Slægten var fra Nordengland, hvor folket er stivere og tungere end dem, som. bor sør i landet. Men de ligner sine forfædre, vikingerne, i det, at det ikke skorter dem paa mod, kraft, kløgt og udholdende flid. Der var seks barn i huset, døtre to og sønner fire, hvoraf George var den næstældste. Den lille løn, faderen havde, rak ikke længer end til det-, som allermest trængtes. At sende barna i nogen slags skole kunde der ikke være tale om. Hvad de lærte var mest af far. som var flink til at fortælle om alt det, lian havde hørt af andre og det, som han vidste selv, og det var ikke saa lidet endda. Thi lian havde altid havt ørene og øinene med sig og en frisk sans for jordens værd og vakkerhed. Alt det tog George i arv. Da gutten var otte aar gammel, maatte han ud at være gjætergut. Han. gjætede langs mecl den grubebane, som førte forbi huset og som i den tid havde plankespor, paa hvilke tungtlæssede kul- vogne alt i et blev trukne frem af heste. Femten øre var daglønnen. Den fortjente han. ærlig og redelig. Fik snart dobbelt op. Da maatte han være med paa markarbeide ogsaa. Plogen. kjørte han, skjønt det holdt haardt nok for gutten, at skræve over plogfurerne. Men han gav sig aldrig. Tid blev dog til stundimellem — let og barfødt — at farte om paa marken, se efter fuglereder og