Lokomotivets Historie og George Stephenson
Forfatter: Just Broch
År: 1904
Forlag: Narvesens kioskkompani.
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 621.13 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000282
Intet fremmer Civilisationen mere end de Opfindelser, som forkorter Afstandene i Tid og Rum.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-
JERNBANERNES OG LOKOMOTIVETS FORHISTORIE.
fra en gammel tysk bog fra 1550. Udenfor gru-
berne førte banerne som regel ned til havn eller
udskibningssted. Nedover gik vognene af sig selv,
opover stigninger blev de i almindelighed trukket
af heste.
Omkring midten af det attende aarhundrede
gik træbanerne over til jernbaner. Sporene var
først af støbejernsplader, som efterhaanden ændredes
til det, vi nu kalder skinner. Jernbanerne var dog
endnu meget ufuldkomne. De fulgte alle terænnets
ujevnlieder, hvor de da ikke var altfor-bratte.
Lokomotivet, der, som Stephenson sagde, er
en opfindelse af et helt folk med ingeniører, liar
ikke saa lang forhistorie som jernbanerne. Men
ikke før havde James Watt skabt dampmaskinen,
før man begyndte at tænke paa at bruge den. til
at drive vogne. Watt selv fik i 1784 patent paa
dette, men det blev ikke noget videre af det.
Den første „dampvogn” byggedes i 1770 af den
franske ingeniør Cngnot. Den var bestemt til brug
paa almindelige landeveie som forspand for kanoner.
Den havde tre hjul, hvoraf de to var ganske
almindelige, medens det tredie, forhjulet, som havde
en bred, riflet fælg for bedre at gribe fat i jorden.,
var drivhjul. Foran paa en udligger var den
runde kjedel anbragt. Herfra lededes dampen gjen-
nem et rør til to lodretstaaen.de broncecylindere,
hvorfra den gjennem et andet rør slap ud i luf-
ten. Cylinderstemplerne virkede ved dragstænger og
sveiver paa drivhjulet. Vognen, blev prøvet i artil-
leriets arsenalgaard. . Det viste sig straks, at gaa