Lokomotivets Historie og George Stephenson

24 JERNBANERNES OG LOKOMOTIVETS FORHISTORIE. glatte skinner. Hjulene vilde bare dreie rundt rundt, og lokomotivet ikke komme af flækken. Trevitick havde derfor langs skinnerne lagt et træspor, hvori fremstaaende knaster paa hjulene trykkede sig ind. Og andre mekanikere fandt paa meget, rart for at raade bod paa vanskeligheden. I 1811 byggede engelskmanden Blenkinsop et lokomotiv efter en idé, som forresten siden er kommet til ære ved bergbaner med sterke stig- ninger. Det havde foruden de fire almindelige hjul et femte, tandet hjul, som gik mellem det venstre forhjul og baghjul og som greb ind i en. tand- stangsskinne. Det brugtes paa en 6 kilometer lang grubebane i England og trak ogsaa engang imellem, en. personvogn. I lang tid var det den største seværdighed i egnen, som „i den anledning besøgtes af fremmede fra alle verdensdele En tysker, som var der i 1814, fik lov til at være med det. Han fortæller i sin reiseberetning, „at det var ham en stor glæde at faa kjøre med denne den. menneskelige aands triumfvogn. — thi saa tør vi vel kalde den — der gik med jevn fart, en fart saa stor, at selv en, som skridtede ordentlig ud, neppe kunde følge. “ Mandens glæde maa dog ikke have været aldeles ublandet; thi han. tilføier, at han „var noksaa glad, da maskinen endelig stansede. Han havde hele tiden været ræd for at springe i luften, slig som den peb og hvæsede som om et dussin astmatiske heste skulde have været spændt fore. “