Lokomotivets Historie og George Stephenson

34 STEPHENSONS FØRSTE LOK. SIKKERHEDSLAMPEN’. udenfor i at slaa ned. Det var vidden af disse smaa, fine aabninger, som George Stephenson be- stemte ved sine forsøg nede i gruberne. Davy om- gav flammen i sin lampe — til venstre paa bil- ledet — med et fint metalnet, som tillod lyset at skinne igjennem, men hindrede flammen fra at tænde den brændbare luft, som omgav hylstret. Davy blev tilkjendt en offentlig belønning af 36 000 kroner som „sikkerhedslampens opfinder Til Stephenson blev der dog ved frivillige bidrag samlet 18 000 kroner, som med en sølvpokal blev overrakt ham paa en fest, man gav til hans ære i Newcastle. Men mere glad end i pengene og i sølvpokalen blev han i et lommeur af sølv, som grubearbeiderne gav ham til tak. Et par aar efter byggede Stephenson for eierne af gruberne ved Hetton. i grevskabet Durham en 20 km. lang bane til at kjøre kul paa. Det gjorde han efter tre forskjellige systemer, alt efter de stedlige forholde og de penge, lian havde at rutte med. Det var dels skraaplaner, hvor de lastede vogne gik ned af egen vægt trækkende de tomme op, dels faste dampmaskiner, som trak vognene op over de stærkere stigninger og endelig, hvor det lod sig gjøre, brugtes lokomotiver eller „jernheste som folk der kaldte dem, og de gjorde stort gagn. En slig jernhest trak sytten lastede vogne med en fart af omtrent 10 kilometer i timen. Under sit strenge arbeide fandt dog George Stephenson tid til at vaage over sin. søns uddan- nelse. Efter med udmærkelse at have gjennem-