Lokomotivets Historie og George Stephenson

78 GEORGE STEPHENSON SOM ÆLDRE. MINDESMÆRKER. eller nag. Det var dog ingenting mod hvad han havde vundet: agtelse og tillid hos alle, høie som lave, alle hans navn og rige virke var naaet til. Og saa dette store: at han fik se sit livsvirke bringe menneskeslægten velsignelse i større og større kredse aar for aar. Men hvor godt George Stephenson havde det, aldrig glemte han de gamle vennerne sine i Killing- worth.. Ret som det var kunde han komme indom dem og slaa af en. lang passiar om de gamle, gode dage. Hans største glæde var dog at faa dem til sig paa gaarden sin. Naar han hentede dem_paa den nærliggende jernbanestation, var han glad og munter som den sprækeste ungdom. Saa bad han dem springe omkap med sig en brat sti op til gaarden. Det gjorde gamlingerne med liv og lyst. Kvælden udover sad de saa sammen under lystig tale og megen moro. Og der kunde det hænde, at George Stephenson gjorde, hvad der ellers aldrig faldt ham ind: han stemte op en sang, en god og fornøielig vise fra ungdomstiden. Med dette friske og livsglade sind, med dette rene hjertelag var det, at George Stephenson gik ud af verden, Han døde pludselig i en. blodstyrt- ning den 2den august 1848, seksti syv aar gam- mel. Ved jordefærden, i Trinitykirkén i Chester- field hædredes han af et helt folk. Og en stor- fylking af arbeidere, gamle som unge, fulgte i dyb ■og ren sorg deres trofaste ven til graven.