Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

 125 Grund af atmosfærisk Temperaturstigning, ville Vægtstængerne dreje sig lidt omkring Aksen ct-ct, saaled.es at Vægtene V komme til at staa noget lavere, og omvendt, naar Tempera- turen falder. Spændingen i Traadtrækket vil derfor altid være den samme, uafhængig af disse Temperatursvingninger, idet Spændingen alene bestemmes af V’s Vægt og Afstand fra a-a. Trækket siges at være kompenseret. Skønt enhver af Traadtrækkets to Traade kun har Forbindelse med den tilsvarende Vægtstang, vil ved Temperaturforandringer dog begge Vægte V bevæge sig til samme Side og lige meget, fordi begge Traade paavirkes ensartet. Anderledes derimod, naar den normale Hvilespænding forandres under Signalgivningen paa Grund af Signalhaandtagets Omlægning. Idet Signalhaandtaget bevæges, er nemlig den ene Traad mere stram og den anden mere slap end i Hviletilstanden, hvorfor den ene Vægt V vil stræbe at bevæge sig opad, den anden nedad. En saadan Bevægelse af Spændværket vilde imidlertid foraarsage en usikker Vandring af Signal- armen, og Vægtstængerne ere derfor forbundne med et lille Spærringsled L, der har Forbindelse med hver især af Vægtstængerne ved et Kugle-Hæng- sel. Gennem et Hul i L gaar Stangen S, der forneden er hængslet til et Pai Tværarme T paa Stativet (i Fig. 92 b er for Tydelighedens Skyld T og S udelad te; Figuren fremstiller iøvrigt Spændværket set fra oven og er tegnet i større Maalestok end Fig. 92 a). Naar der opstaar en Spændingsdifferens mellem de to Traade, ville Vægtstængerne derfor kun kunne bevæge sig meget lidt i Forhold til hinanden, thi L kommer da straks til at ligge skævt og spænder sig med saa stærk en Friktion fast til S, at hele Sy- stemet er urokkeligt, saa længe Betjeningen af Haandtaget foregaar. Denne automatiske Fastspænding finder selvfølgelig desto lettere og paalideligere Sted, jo større den omtalte Spændingsdifferens er, og Spændværket an- bringes derfor ofte tæt ved (eventuelt under) Centralapparatet, idet Diffe- rensen paa Grund af Traadtræksfriktionen er størst der og aftager udad mod Signalet, ved hvilket den er mindst. Spændværket anbringes ogsaa ofte nærmest ved Signalet, fordi Signalhaandtagets Betjening derved kan lettes en Del, og Tabet i Traadvandring formindskes, idet den omtalte Spændingsdifferens paa dette Sted kan være saa ringe, at Vægtene- slet ikke bevæge sig i Forhold til hinanden. Dersom en Traad springer, vil Hvilespændingen i den anden Iraad, selv om der ikke findes Spændværk i Trækket, straks paavirke Signal- armen saaledes, at den indtager den tilsvarende Grænsestilling, medmindre Signalet er forsynet med en paalidelig Sikkerhedsmekanisme (Side 106). Dette sker med stor Kraft, dersom Trækket har Spændværk med Spær- tandsspærring i Stedet for (som det her beskrevne) Friktionsspærring, idet Vægtene da falde til Jorden. Da de færreste Sikkerhedsmekanismer ere fuldt paalidelige, kan Traadbrud altsaa rumme en stor Fare.