Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene
Forfatter: C. E. Walsøe
År: 1903
Forlag: Julius Aagaard
Sted: København
Sider: 160
UDK: 621.39 Vejl
Emne: Trykt som manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Stangtrækket,
System Schnabel
& Henning.
Ophævelse, og dette sker — som ved Siemens Betjeningslaas
— saa betids, at den tilliggende Tunge (T1 i Fig. 98 a) er
uaflaaset, naar Hjulene begynde at trykke paa den. Der sker
saaledes ingen Sprængning af Laasen.
Da Stængerne c ere af uforanderlig Længde, maa altsaa
Afstanden mellem de fastliggende Skinner holdes ubetinget
uforandret, for at Tungei'ne kunne slutte nøjagtigt. Der er
derfor i Nærheden af Tungespidserne anbragt Spændeklodser
mod Skinnernes udadvendende Side.
Som ved de centralbetjente Sporskifter efter Siemens &
Halskes System henstaa Sporskifterne altsaa altid aflaasede,
og ved den første Del af Haandtagets Bevægelse hæves Af-
laasningen, ved den næste skiftes Tungerne, og ved den
sidste aflaases Sporskiftet paa ny i den anden Tungestilling.
Den ved Opskæringen frembragte Bevægelse af Stang-
trækket foi'plantes til det paagældende Haandtag, der under-
gaar en saadan Forandring, at Opskæringen kan iagttages
af Signalpasseren, hvorom nærmere nedenfor under Beskri-
velsen af Stangtrækket.
For saa vidt et Sporskiftebetjeningshaandtag ikke kan
bringes i sin Endestilling, vil Grunden hertil i Reglen være
den, at en fremmed Genstand er kommen ind mellem Tunge
og Sideskinne, saaledes at nøjagtig Tilslutning af førstnævnte
ikke kan opnaas.
Den af Schnabel & Hennings anvendte Kontrollaas (smig.
Side 132) bestaar af en staaende Tovskive med en excentrisk Tap,
der kan gribe ind i en Udskæring i den øverste Ende af en lod-
ret staaende, toarmet Vægtstang under Skiven. Til den paa-
gældende Sporskiftetunge er fastgjort en vandret og vinkelret
paa Tungen liggende Stang med et Udsnit, hvori den nederste
Ende af Vægtstangen netop kan gribe ind, naar Sporskiftet
er rigtigt stillet. Signalet kan altsaa ikke vises, undtagen
Sporskiftet staar rigtigt, og omvendt faas herigennem en
yderligere Aflaasning af den tilliggende Tunge, naar Signalet
er vist.
Stangtrækket mellem Haandtaget og Laasen er ført i rette
Linier langs Sporene og i Reglen overjordisk. Hvor det maa