Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

24 vil den nemlig, idet den naar en bestemt Vinding, frembringe en Induk- tionsstrøm i Nabovindingen, som gaar i modsat Retning af den selv og altsaa svækker den. Det samme gentages for de følgende Vindinger, saa at Hovedstrømmen først lidt efter lidt naar sin fulde Styrke. Afbrydes Hovedstrømmen, vil Induktionsstrømmen gaa i samme Retning som Hovedstrømmen og altsaa i Afbrydelsesøjeblikket forstærke denne. Disse Induktionsstrømme kaldes Ekstrastrømme og Fænomenet Selv- induktion. Magneto-Induk- tion (Induktoren). I Analogi med galvanisk Induktion kan man ogsaa frem- bringe Induktionsstrømme ved saakaldt Magneto-Induktion. Bevæger man nemlig en Magnet NS (Fig. 12) ind mod Midten af en Rulle isoleret Ledningstraad — Induktions- rullen — hvis Ender ere forbundne med en Multiplikator, saaledes at der dannes en sluttet Ledning, vil det vise sig, at der i denne opstaar en Induktionsstrøm, der er tilstede, saa længe Magneten er i Bevægelse. Fjernes Magneten, op- staar der igen en Strøm, men med modsat Retning af den første. Resultatet vat blevet det samme, dersom man i Stedet for at foretage den relative Afstandsforandring mellem den permanente Magnet og Traadrullen, alene havde varieret — henholdsvis forstærket eller svækket — Magnetens Magnetisme, t. Eks. ved Anvendelse af en Elektromagnet i Stedet for NS. Analogt med Forholdet ved galvanisk Induktion kan man ved at bemærke Strømretningen i Elektromagnetbevik- lingen vide, hvorledes Retningen for Induktionsstrømmen vil