Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

Forfatter: C. E. Walsøe

År: 1903

Forlag: Julius Aagaard

Sted: København

Sider: 160

UDK: 621.39 Vejl

Emne: Trykt som manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 181 Forrige Næste
51 tykkere Traad, saaledes, at Modstanden er ca. 30 Gange saa stor i m som i M\ m er forsynet med en lang Viser V, der peger paa en Skala med 25 Delestreger; T er en paa Ska- laen anbragt Tap, som gaai' op gennem Beskyttelseskassen. Ved Hjælp af denne Tap kan man forskyde Skalaen lidt til Siderne, dersom V ikke staar nøjagtigt paa Nul, naar Strøm- styrken er Nul; n—s er en permanent, stærk Magnet, hvis Poler n og s omslutte m. Naar Apparatet passeres af en elek- trisk Strøm, gaar paa Grund af Modstandsforskellen kun en lille Del — ca. 1:30 — af den gennem m (og Resten gennem Æf), hvor- ved Magneten paavirker m til Drejning om Aksen. Drejnings- vinklen vil omtrent være proportional med den totale Strøm- styrke, saaledes at Apparatet straks viser dennes Størrelse i Milli-Ampére, idet hver af Skalaens Inddelinger svarer til 1 Milli-Amp. Den normale Strømstyrke i de almindelige Tele- grafledninger er ca. 20 Milli-Ampére. Galvanoskopet til- kendegiver væsentligst kun, hvorvidt dei' er Strøm i Lednin- gen, men Milli-Amperemetret angiver tillige nøjagtig dennes Styrke, hvad der er af stor Betydning for hurtigt og sikkert at kunne paavise Arten og Beliggenheden af mulige Fejl i Apparater, Batterier eller Ledninger. Hensigten med Sidefor- bindelsen M (en saakaldt Shuntforbindelse) er at dæmpe m's — og dermed Viserens — Svingninger, saaledes at denne hurtig kommer i Ro, idet Svingningerne inducere Veksel- strømme gennem M (smig. Side 25.) Ved Skriftapparatet omdannes Relaisankerets smaa og svage Bevægelser til kraftige Ankerbevægelser, der kunne give tydelig Skrift og kunne høres i hele Telegraflokalet. Fig. S3 viser dets Hoveddele: Elektromagneten /, Ankeret ar fastgjort til en toarmet Væg'tstang S—o—A, omdrejelig om Akslen o, Skrivestiften — en Staalstift S — indskruet i Vægt- stangens ene Ende, Anslagsskruerne og s2, Fjederen /, der trækker Ankeret fra Jærnkernerne, og endelig Valserne hx og /?2, som sættes i omdrejende Bevægelse af et Løbe- værk med Fjeder og trække Papirstrimmelen P—P frem. Naar Elektromagneten tiltrækker Ankeret, trykker Stiften Papiret ind i en Rille i Valsen hx og frembringer et ophøjet Mærke i Strimmelen, naar Løbeværket samtidig er udløst. Da 4*