Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

84 Mikrofonen. Som Afsender (Taleapparat) anvendes i Reglen Mikro- fonen. Fig. 64 viser dens oprindelige — af Hughes (1879) angivne — Form. A er en lille i Enderne tilspidset Stang af I^YWWVv A B i I) Fig. 64. Retortkul, der støttes af to udhulede Kulstykker C og Disse ere befæstede til en tynd Træplade B, der t. Eks. kan staa lodret og være anbragt paa en horisontal, tykkere Træ- plade D som Fod. Kulstangen A bør ikke klemmes mellem Kulstykkerne, men kun berøres saa let af disse, at den be- væger sig lidt, naar Apparatet rystes svagt. Der vil saa- ledes kun være Ledningsforbindelse imellem de tre Kul- legemer i de faa Berøringspunkter i Enderne af Stængerne, og Ledningsevnen vil kunne undergaa betydelige Variationer, (Kontaktmodstanden kan variere mellem 0,5 og 100 Ohm, sædvanligt dog omkring 5 Ohm), som Følge af Stangens mindste Bevægelse i Forhold til Kulstykkerne C og Q. Forbindes nu disse med et galvanisk Batteris Poler, idet en Telefon indskydes i Led- ningen, og en svag Lyd frembringes ved Pladen D — t. Eks. ved at et Insekt bevæger sig derpaa — høres den derved i Telefonen frembragte Lyd tydeligt. De svage Rystelser i D forplantes nemlig gennem B til Kulstykkerne saaledes, at Ledningsevnen og dermed Strømstyrken varierer. Den variable Strømstyrke frembringer atter tilsvarende Sving- ninger i Telefonens Metalplade. Styrken (Intensiteten) af den saaledes forandrede Lyd bliver kun større end en oprinde- lig Lydstyrke, naar denne er svag. Nutildags anvendes Mikrofonen i en meget forbedret Skikkelse og da især Ericssons eller Berliners Konstruktioner.