Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene
Forfatter: C. E. Walsøe
År: 1903
Forlag: Julius Aagaard
Sted: København
Sider: 160
UDK: 621.39 Vejl
Emne: Trykt som manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
Telegrafenen.
Telefonled-
ningernes
Induktions-
forhold.
efter Indtrykningen slutter Kontakt over Kors mellem to og
to af de fire Kontaktpunkter i hvert Hul. Naar Centralen
vækkes, gaar Liniestrømmen gennem den paagældende af
Elektromagneterne E—E\ disse ere meget fintfølende, hvor-
for den første Strømimpuls udløser en lille Klap, saa at den
falder ned. Denne slutter Kontakt for Vækkeren samtidig
med, at Nummeret kommer til Syne. Først naar Klappen
med Fingeren atter sættes tilbage, ophører Vækkerringningen.
Naar Proppen flyttes fra A—A til B—B, faar Centralen
Forbindelse med det paagældende Nummer, og naar Proppen
endelig flyttes til C—C, sættes de to — ved det paagældende
Prophul nærmere betegnede — Numre i Forbindelse med
hinanden.
Hvorledes de forskellige Strømme iøvrigt forløbe vil
fremgaa af Figuren (smig. Fig. 68).
Telegrafonen (Poulsen) er en elektromagnetisk Fonograf. Naar
en Tale-Vekselstrøm passerer Vindingerne af en lille Elektromagnet,
hvis ene Pol samtidig føres tæt hen over et Staalbaand, vil der i Baandets
forskellige Dele fremkaldes Magnetisme, som varierer i Overensstemmelse
med den fra Elektromagneten udgaaende magnetiserende Kraft. Forbindes
derefter Elektromagneten med en Høretelefon, og føres den paa ny hen
ad Staalbaandet, vil Telefonen gengive Talen. Forbindes Elektromagneten
med et Batteri, vil Lydskriften kunne udslettes af den stærkere, konstante
Magnetisme.
Telegrafonen kan t. Eks. benyttes til at modtage og senere gengive
den Tale, der sendes til en almindelig Telefonpost, som i Øjeblikket ikke
er betjent.
Telefonledningerne og deres Anbringelse er omtalt tidligere (Side 39).
Forstyrrelser fra andre Ledninger i Nærheden (t. Eks. „Medhøring")
hidrører fra to væsentlig forskellige Aarsager nemlig dels den saakaldte
„elektromagnetiske Induktion“, der er af samme Natur som den tidligere
(Side 23—25) omtalte galvaniske og magnetiske Induktion, og dels den
„elektrostatiske Induktion“, som er forklaret under Beskrivelsen af Traad-
kondensatoren (Side 88).
Disse Induktionsvirkninger gøre sig imidlertid ogsaa gældende over
for Ledningen selv. Den elektromagnetiske Induktion giver saaledes Selv-
induktion (smig. Side 24) i den retliniede Leder ligesom i en Traadrulle,
om end Virkningen er meget kraftigere i Traadrullen, og Selvinduktionen for-
øger Modstanden mod Vekselstrømmens Gennemgang. Den gensidige
elektrostatiske Induktion mellem en Dobbeltlednings to Ledninger, foran-