Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
samt Stræknings- og Sporskiftesikringsanlægene

III. Stræknings- og Sporskiftesikrings- anlægene. A. Strækningssikringsanlægene. 1. Bloksignaler paa fri Bane. For at Tog kunne følge hurtigere efter hinanden end i Stationsafstand, maa Stationsintervallerne deles i to eller flere saakaldte Blokintervaller ved at anbringe henholdsvis een eller flere Strækningsblokposter (Linieblokposter) med tilhørende Bloksignaler paa passende Punkter af den paagæl- dende Strækning (Stationsintervallet). Bloksignalerne ere Mastesignaler af en Højde fra 6 til 13 m. Begge Signalarmene (for de to modsatte Togretninger) ere i Almindelighed samlede paa samme Mast, een paa hver Side af denne og i samme Højde. Armen har en Længde af 1,5 å 2 m., regnet fra Omdrejningsaksen, og dens Flade gøres helst gennembrudt for at formindske Vindtrykket. Kontravægten V (Fig. 71) er anbragt paa en kort Forlæn- gelse af Armen ud over Omdrejningspunktet og saaledes af- passet efter Armens Egenvægt, at Armen, der kun kan ind- tage to Stillinger, automatisk indtager „Fare“-Stillingen, der- som Traadtrækket, hvormed den betjenes, skulde springe. Signaltraadtrækkets Bevægelse overføres til Armen der- ved, at Traadtrækket føres direkte op til den over et Vinkelpunkt med 2 Kædeskiver ved Foden af Masten.