Om Fiskerleierne Snekkersteen og Skotterup
og den derfra udstillede Samling af Fiskeriredskaber m.M.
År: 1872
Forlag: Trykt hos Henr. Donatzky
Sted: HELSINGØR
Sider: 32
UDK: 91 (48) (064)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
heller ingen af dem bider paa Krog. Den tredie Art kan
man undertiden see at sno sig imellem Havplanterne.' I
Modsætning til Aalene af de andre to Arter cr den mager
og sluger Smaafiske med Graadighed.
Nr. 9. Som de fleste Fiskeredskaber cr Aalerusen
en gammel Opfindelse og den kjendes og bruges i en stor
Deel af Europa. Saavidt vides, bruger man dog ingen
andre Steder at sætte den ud, som her, hvori naturligviis
igjen Stedforholdene ere Skyld. Medens man saaledes
andre Steder asies med at ramme en Pæl ned i Grunden,
hvortil Rusen fastgjøres eller sætter den fast ved Hjælp
af nogle Stene, har man i Øresund et særegent Apparat,
de saakaldle Vagere, der sæltes ud førend Ruserne og
blive staaende, omend disse tages iland for at tørres.
Man trængte nemlig til en Indretning, som ikke generedes
af Skibsfarten, som var stærk nok til al holde Rusen fast,
trods Strømmen, medens den paa samme Tid tillod Fi-
skeren at røgte Rusen med Lethed og sænke den ned
igjen rned Nøjagtighed.
Nr. 10. Det ovenfor nævnte, for Fiskerne i Snek-
kersteen og en Miilsvei sydefter ejendommelige Apparat
kan sees i Nr. 10, der viser en Aaleruse med Vager og
øvrigt Tilbehør, saaledes som den staaer paa Havbunden.
Naar man vel i det Hele aldeles intet Begreb har om, naar
de forskjellige Fiskeredskaber ere opfundne, saa er oven-
nævnte, meget practiske og, paa det Sted, den bruges, al-
deles uundværlige »Vager», mærkeligt nok, cn Undtagelse
fra denne Regel. Det kan saaledes med Bestemthed paa-
vises, at denne Opfindelse skriver sig fra en Tid, da Mag-
netnaalen — bliv ikke bange, venlige Læser! Forfatteren
er ved fuld Bevidsthed — fra en Tid, da Magnetnaalen
havde sin største østlige Misviisning. De tre af de paa
Modellen synlige Steenankre, de saakaldle Krabber, have
nemlig Navn efter den Kompasstreg, i hvilken de ligge.
Denne Retning, der er bestemt ved Apparatets Brug, o g
som ikke kan forandres, peger nu paa et ganske andet