Om Fiskerleierne Snekkersteen og Skotterup
og den derfra udstillede Samling af Fiskeriredskaber m.M.

19 Ere nu Fiskerne godt exercerede, maa man beller ikke tro, at Fiskene staae tilbage i denne Retning. I mange Tilfælde lykkes det dem al undslippe og ofte, især mod Slutningen af Fisketiden, er det næsten umuligt at overliste eller tvinge dem, ret som om Erfaringen havde gjort dem klogere og lært dem at tage sig iagt. Mærk- værdigt er det Sammenhold, der er imellem Individerne af samme Flok. Istedetfor at adsplittes, naar der er Fare slutte de sig tættere sammen, saa tæt, at man skulde antage det for umuligt, at de kunne bevæge sig og dog er netop en saadan Klump hurtig og bevægelig. Det er næsten ikke muligt at skille dem ad, de følges gjennem Tykt og Tyndt, vende sig til Siderne, op og ned, gjøre omkring som paa Kommando, alle paa en Gang med den beun- dringsværdigste Præcision, der vilde gjøre det bedst ind- øvede Tropptkorps Ære. Der synes i alle disse Legemer kun at bo en Sjæl, en Villie og hvorfra kommer den Kommando, som de Alle forstaae og Alle lystre, uden at en Eneste belænker sig et Øieblik. Ligesaa vanskeligt det er at faae Disse adskilte, lige- saa vanskeligt er det at bringe to forskjellige Flokke sam- men. Ilave Fiskerne faaet to saadanne i deres Garn paa engang, saa kniber det først rigtigt. De maae da dele Opmærksomheden mellem begge, thi de ville, som efter forudgaaet Aftale, hver sin Vei. Vender den ene sig til- høire, kan man være sikker paa, at den anden vil søge at gjøre Breche tilvenstre og de vogte sig med den smaa- ligste Omhyggelighed for at blive blandede, indtil de endelig, tvungne af Nødvendigheden, maae taale hinandens Selskab i Fiskernes Baade. Det er, som ovenfor sagt, et gammelt Fiskeri, det her nævnte Vaadliskeri. Mange Fiskere ere bievne baade tilslidte og opslidte ved det, men de fleste omtale det med en vis Begejstring, skjøndt det, naar Alt kommer til Alt, ikke er meget indbringende. Det varer sjel- denl en Maaned og sum et meget godt Resultat be-