Om Fiskerleierne Snekkersteen og Skotterup
og den derfra udstillede Samling af Fiskeriredskaber m.M.

31 deres Indhold gaaer tabt eller ødelægges. Ved Hjælp af Havnen og den lette Kommunikation med Afsætningsstederne, ville de to Fiskerlejer snart voxe baade i Velstand og Størrelse. Baadehavnen vilde ogsaa have været færdig for længe siden, dersom man havde kunnet bygge den af gode Øn- sker, men da der foruden disse ogsaa behøves 6—8000 Rd. dertil, saa er det ikke saa underligt, at Sagen indtil for ganske nylig ikke var kommet et Skridt videre, end den var for 100 Aar siden. Savnet af en Havn føltes imidlertid mere og mere. Befolkningen tiltog i Antal og Baadene tiltoge baade i Antal ogStørrelse. Man kunde ikkenøies mere med de gammeldags fladbyggede Fartøier, der kun behøvede ubetydelig Ballast og kunde flyde heelt ind til Strandbredden, men som til Gjengjæld seilede daarligt. Man byggede nu skarpe, dybt- stikkende Baade, fyldte dem med Ballast og pressede Seil omkaps med den flyvende Hollænder. Men naar man saa skulde ud eller iland, saa kneb det rigtignok ogsaa og mangfoldige Gange maatte Baadens Besætning springe ud, skjøndt Vandet gik heelt op paa Livet, og sætte Ryggen til, for at bringe Baaden flot eller for at bjerge den. Det kunde om Vinteren være en heelt ubehagelig Fornemmelse, saaledes at hoppe udi det iskolde Vand, især naar Baadene skulde ud. Sundheden profiterede naturligviis ikke derved. Maalet var saaledes fuldt. Næstforrige Vinter kom Draaben, der bragte det til at løbe over. Intet Under, det var en Draabe i stort Format. Den kom i Form af mægtige Ismasser, der, satte i Fart af Strømmen, i Hast gjorde Ende paa alle de Landingsbroer en miniature, som Fiskerne havde bygget. Der er imidlertid Intet saa galt, det er dog godt for Noget. Fra den Dag begyndte Fiskerne at samle sig sam- men og, hvad der var endnu bedre: de begyndte at samle Penge sammen. Indenrigsministeriet skjænkede, efter forudgaaet Un-