Om Badeanstalter, særlig Folke-badeanstalter
Besvarelser af Den tekniske Forenings Prisopgave for 1888

8 Efter at der i 1842 i Liverpool var oprettet én og kort Tid efter i London 2 Vaske- og Badeanstalter, havde Bad- ning i høj Grad vundet Befolkningens Sympathi, og i Oktober 1844 afholdtes en Forsamling med det Formaal at faa oprettet offentlige Vaske- og Badeanstalter i stort Antal og med Tilskud fra det Offentlige. Resultatet af dette Møde blev den i 1846—47 udkomne Parlamentsakt, i Følge hvilken de kommunale Forsamlinger, naar mindst 10 Medlemmer indbringe et Forslag om An- læggelse af en Badeanstalt, og dette vedtages af Forsam- lingen med 2/3 Majoritet, have Myndighed til at udnævne en Kommission paa 2 å 7 Borgere, der kjøbe et Grund- stykke og forestaa Anstaltens Opførelse efter visse fastsatte Principper. Midlerne tages af Skatteindtægten (eventuelt ved Udskrivning af en særlig Skat) eller af Fattigvæsenets Kasse. I Parlamentsakten opfordres Vandværkerne til at give disse Badeanstalter det fornødne Vand paa saa billige Vilkaar som muligt, og dette har bevæget enkelte Vand- værker til endogsaa at give Vandet gratis. Det fastsættes ved Parlamentsakten, at der paa disse- Badeanstalter skal være 2 Klasser af Bade og i hver af disse en Afdeling for Mænd og Drenge over 8 Aar og én for Kvinder og Børn under 8 Aar. Maximumsprisen for et 2den Klasses varmt Bad skal være 2 Pence (c. 15 Øre) og for et koldt 1 Penny (c. 7% Øre). Maximumsprisen for 1ste Klasses Bade maa ikke overstige det 6 dobbelte Beløb. Karakteren af Folke-Badeanstalter sikres disse Etablisse- menter ved den Bestemmelse i Akten, at der mindst skal være dobbelt saa mange 2den Kl. som 1ste Kl. Baderum. Af disse kommunale Badeanstalter, der væsentlig ere baserede paa Karbade, var der i 1854 allerede oprettet 11. I øvrigt findes der i de store engelske Byer en Mængde- Badeanstalter, der ere opstaaede paa en af 3 forskj ellige Maader, nemlig enten som Aktieforetagender,