Om Badeanstalter, særlig Folke-badeanstalter
Besvarelser af Den tekniske Forenings Prisopgave for 1888

18 telse og angive Grundene til, at de mindre bemidlede Klasser ikke benytte Bade i nogen stor Udstrækning. Hvad Antallet angaar, saa stiller det sig saaledes, at der, naar Kommunehospitalet medregnes, bliver 7 Bade- anstalter til c. 300 000 Individer, og dette giver 1 Bade- anstalt til c. 43 000, hvilket Forhold ikke er saa lidt mindre end i Berlin (1 : 34 000). Fraregnes Kommunehospitalet, bliver Forholdet c. 1 : 50 000. Med Hensyn til Fordelingen, saa vil det af medfølgende Plan 1, hvorpaa de nu existerende Anstalter med Undtagelse af Frederiks Hospital (Badebesøget der er meget ringe) ere indlagte og betegnede med helt udfyldte Cirkler, ses,, at den for den gamle By, det bebyggede Fæstningsterrain (imellem Gyldenløvesgade og Østerbro) og de nærmere Dele af Vester- og Nørrebro er ret jævn, hvorimod Kristians- havn, de fjærnere Dele af Vester- og Nørrebro samt hele Østerbro ere fuldstændig blottede for offentlige Badeanstalter. Man kunde maaske heraf slutte, at det vilde være til- strækkeligt at forsyne de uheldig stillede Bydele med ny Badeanstalter for at opnaa et tilfredsstillende Resultat, baade med Hensyn til Antal og Fordeling. Et saadant Ræsonnement vil dog kim være rigtigt under Forudsætning" af, at de alt bestaaende Anstalters Badeformer og Bade- pnser ere af en saadan Beskaffenhed, at de egne sig for den mindre bemidlede Befolkning. Det skal imidlertid nu vises, at dette ikke er Tilfældet. Af de for Øjeblikket paa kjøbenhavnske Badeanstalter præsterede Badeformer er det egentlig kun Karbade og Styrtebade, der, hvad Form og Pris angaar, egne sig til en mere udbredt Benyttelse, medens romerske Bade og: Dampbade spille en underordnet Rolle. Det forholder sig nu saaledes, at Ryssenstens Badeanstalt, Romersk do. og Vesterbros do. ved Udstyrelse og Priser ere beregnede paa de mere vel-