Om Badeanstalter, særlig Folke-badeanstalter
Besvarelser af Den tekniske Forenings Prisopgave for 1888

22 Som et Hovedprincip maa det da slaas fast, at der ikke bør anlægges nogle enkelte store Folke-Badeanstalter men derimod mange smaa; thi jo flere Badeanstalter der oprettes, desto større vil den samlede Badefrekvens blive, da det er af den allerstørste Betydning, navnlig for Ar- bejdere og Haandværkere, der komme legemlig trætte hjem fra deres Arbejde, at de ikke skulle tilbagelægge en lang Vej for at faa et Bad. Hver Mand burde have en Bade- anstalt i sin Nærhed. Hvor mange Badeanstalter der bør anlægges, og hvorledes de bør fordeles skal omtales i Af- snit IV. Vi skulle dernæst undersøge, hvilken Badeform der bør vælges. Varmluftsbade (romerske Bade) maa karakteriseres som Luxusbade. Dampbade egne sig af flere Grunde ikke ret til Folke- bade. Vel maa det indrømmes, at de ere i Besiddelse af en udmærket hærdnende Indflydelse paa Huden, og at de ere fortrinlige Renselsesbade; men de ere temmelig dyre, fordi de kræve megen Varme, stor Plads, en ikke ube- tydelig Mængde koldt Vand til Afkøling og særlig Anvis- ning af Badepersonalet. I Stockholm anvender man Damp- bade (saakaldt finsk Badstue) til Marinesoldaterne. 50 Ma- troser kunne bade ad Gangen; de svede i et fælles Rum med Svedebænke og derunder indstrømmende Damp, vaske derpaa hinanden indbyrdes i samme Rum med lunkent Vand, der bringes ind i Baljer, og afkøles sluttelig i et andet Lokale, dels med kold Douche, dels i et Bassin med Søvand. Lørdag Eftermiddag mellem KL 2 og 6 bade paa denne Maade 600 å 750 Matroser. Saa primitive Indretninger kunne vel gjøre Fyldest, naar Talen er om Soldater under Kommando; men til et civilt Badepublikum vil der kræves et langt mere kompli- ceret Anlæg, der vil fordyre Badet. Styrtebade, saaledes som de almindelig benyttes,