Om Badeanstalter, særlig Folke-badeanstalter
Besvarelser af Den tekniske Forenings Prisopgave for 1888

32 kunne bære sig med en Badefrekvens af 85 000 Bade pr. Aar. De Bade, der gives over 85 000, ville da give Overskud. Saafremt de militære Autoriteter kunne bevæges til at lade Soldaterne bade paa Folke-Badeanstalterne 1 Gang ugentlig, og Kommuneskolernes Børn ligeledes badede her, saa længe Kommuneskolebade ikke ere indførte, vilde en stor Badefrekvens endnu hurtigere naaes, og Befolkningen snart opdrages til at sætte Pris paa de ny Bade. Vi skulle nu nærmere omtale Folke-Badeanstalternes Indretning og Drift. Mandsafdelingen og Kvindeafdelingen bør have hver sin Indgangangsdør. Ved ældre Badeanstalter var det ■et Hovedprincip, at Indgangsdørene skulde fjærnes saa langt som muligt fra hinanden, og dette har f. Ex. været be- stemmende for Arrangementet af begge de Hambroske Badeanstalter. I den nyere Tid er man gaaet bort fra dette Princip og har ikke sporet nogen Ulempe deraf. Ved Nørrebros Badeanstalt ligge saaledes Indgangsdørene lige ved Siden af hinanden og ligeledes ved flere af de ny tyske Folke-Badeanstalter. Naar der i en Badeanstalt er et Antal Badekamre, der staar i et passende Forhold til Antallet af badesøgende Individer paa dens Opland, vil der kun være Brug for Ventesale paa de Tider, da Badebesøget er størst, altsaa Lørdag Aften og Søndag Formiddag; hele den øvrige Tid henstaa Ventesalene da til ingen Nytte. I de nyeste tyske Folke-Badeanstalter findes der ikke Ventesale. Det skal derfor foreslaas, at der ikke indrettes Ventesale, men at de Gange, der i Badelokalerne ligge langs Ydervæggene, gjøres saa brede, at der langs Ydervæggene kan opstilles Bænke for ventende (Gangene i de tyske Folke-Bade- anstalter ere i Regelen kun 1 Meter brede), Et saadant Arrangement giver et passende Venterum, uden at der bortødsles den allerringeste Plads, og kan ikke føre store