Om Badeanstalter, særlig Folke-badeanstalter
Besvarelser af Den tekniske Forenings Prisopgave for 1888

39 værket. De smaa Beholdere, hvori det tempererede Vand løber ud., bæres ligeledes af disse Søjler. Paa Afløbsroret fra den lille Beholder er anbragt en Kobberbruse, hvor- igjennem Vandet strømmer ud; der aabnes for det ved Hjælp af en Fjederhane med Snor. Mellem denne Fjeder- hane og Brusen udmunder et Rør, der staar i Forbindelse med Vandværkets Rør, og som ligeledes har en Fjederhane med Snor. Ved et Træk i denne kan man altsaa faa koldt Vand, og ved Træk i begge Snore samtidig kan man blande det kolde og det varme Vand. Vaskevandet opvarmes ved Damp, der ledes ind i et Spiralrør, som ligger tæt op til Vaskekjedlens Væg. Kj edlerne lægges saa dybt, at Kondensationsvandet fra Dampledningerne kan løbe tilbage til Kjedlens Vandrum. Dampanlæget holdes kun i Drift om Dagen. Ved Varmeberegningen er der gaaet ud fra en ydre Temperatur af 4- 10° C. og en Middeltemperatur i Lokalet af 20° C. samt en Luftfornyelse, naar der er stær- kest Badebesøg, af 3 Gange Lokalernes Rum i Timen. Den hertil samt til Tørring, Vask og Opvarmning af Badevandet fornødne Varmeudvikling er under de ugunstigste Forud- sætninger beregnet til 80 000 Kalorier pr. Time. Til Udvikling af denne Varme anvendes to Damp- kj edler, hver paa 40 □* Varmeflade. Dampovnen, der skal udvikle 40 000 Kalorier pr. Time under ugunstigste Forhold, har 480 □' Varmeflade. Om Sommeren, naar Lokalerne ikke opvarmes, holdes kun den ene Kjedel i Drift.