Om Badeanstalter, særlig Folke-badeanstalter
Besvarelser af Den tekniske Forenings Prisopgave for 1888

43 af Sundhedsplejens største Opgave, ere de i egentlig Be- tydning hygiejniske Anstalter. De ere saavel i deres Maal som i deres Midler nær beslægtede med en anden Art hygiej- niske Anstalter, nemlig Vaskeanstalter. Midlet er jo begge Steder Vand, Damp, Sæbe og Varme og Maalet Hudens Renholdelse. Det er derfor meget naturligt, naar man ofte har forbundet saadanne Anstalter (her f. Ex. de Hambroske Badeanstalter). Tidt vilde man med Fordel kunne føje endnu en hygieinisk Institution til dem, nemlig en Desin- fektionsanstalt. Folke-Badeanstalterne have jo deres større Frekvens Morgen og Aften, medens Vaske- og særlig De- sinfektionsanstalterne blive mest benyttede midt paa Dagen; herved kan der opnaas en betydelig Besparelse i Kjedelan- lægets Størrelse og muligvis ogsaa i Betjeningen af An- stalterne. Idealet for saadanne Badeanstalter vilde uden Tvivl være en smukt og godt indrettet Søbadeanstalt, der hele Aaret blev benyttet. Overalt i hygiejniske Lærebøger nævnes disse Bade som dem, der forene alle Fortrin; Svømningen bidrager til at forøge Musklernes Styrke, den friske Luft letter Aandedraget, den ubegrænsede Plads tillader Øvelser i Ihærdighed og opfordrer til Væddekampe, men først og sidst maa nævnes det fri Vands og den fri Lufts Evne til at rense sig selv for alt Smuds og alle Sygdomskim. Var altsaa denne Opgave stillet i et Land, der bestod af smaa Øer i et tropisk Klima, maatte Besvarelsen ube- tinget lyde paa godt indrettede Søbadeanstalter. Men desværre ligge vi i de kolde Partier af den tempererede Zone, og skjønt Danmark er det Land i Europa, der i Forhold til sin Størrelse har den længste Kyst, bo dog de fleste af Landets Indvaanere saa langt fra Havet og brug- bare Aaer og Søer, at en hyppig Badning er umulig. Det er kun c. 3 Maaneder af Aaret, at Søbade kunne bruges, og det kun af Landets færreste Indvaanere (Badetog, som man