Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 96 — Fløjtespilleren, Danserinden og Damen ved Thebordet. Der er den friskeste Ynde over disse Arbejder; Virkeligheden er omfattet med Aand og Troskab, og der er en sikker Forstaaelse af den Elegance, der kan udfolde sig i et velskolet Menneskes hele Væsen. Smukt træder det frem hos den unge Dame, der sidder ved Thebordet og mader sin Skøde- hund, og ikke mindre friskt og levende gør det sig gældende hos Dan- serinden, denne »Let paa Taa«, som svæver frem i en yndefuld Menuet, men allermest viser det sig maaske hos den unge Mand, som ivrigt op- taget af sit Fløjtespil bøjer sig frem over sine Noder. Hvem der har ud- ført disse Figurer, ved man desværre ikke. Der er gættet paa Fabrikkens første Modelmester Luplau, men det er endnu ikke bevist, at denne Gælning er rigtig 44. Men hvorom alting er, af de mange selvstændige og smukt malede Grupper, som udgik fra Porcellænsfabrikken synes ingen at overgaa de bedste af de ovenfor nævnte; om nogle dekorative Figurer kan dette derimod siges. Paa en af Vaserne i Rosenborgsamlingen er der anbragt et Par Havfruer; de ere modellerede med en næsten vidunder- lig Spænstighed og Kraft; de virke som et Pust fra selve den friske Sø. Ogsaa om Figurerne paa den anden Vase, der ligeledes findes paa Ro- senborg gælder noget lignende. Et Par Genier med lange Basuner, skønne Tjenerinder hos Fama, kaste her Glans over Værket. Disse Arbejder præges ligesom Stanleys og Beekens af den ogsaa for Saly saa karakteristiske Blanding af Naturbegejstring og Beundring for Antikken. Figurerne bæres af en varm Naturfølelse, medens Vaser- nes Form er dannet efter klassiske Forbilleder. Tiden sværmede for begge, og skønt den manglede Evne til at sammensmelte dem til en En- hed, forstod den dog i Kraft af sine Traditioner at undgaa del dis- harmoniske. I Medaillekunsten, det andet af Billedhuggerkunstens ovennævnte Sideskud, gør det samme ejendommelige Snilde sig stærkt gældende. Det er saa meget mere karakteristisk for Tiden, som der ellers er en dyb Forskel mellem disse to Kunstformer. Medens Porcellænskunsten er et Øjeblikkets Barn, der vil det glade og festlige, og hvis skrøbelige Stof afskærer den fra Opgaver, som ere anlagte paa at bringe Bud til fjerne Slægter, er det Medaillekunstens Maal at bevare Mindet om Per- soner eller Begivenheder. Indenfor sin snævre Ramme er den en ud- præget Monumentkunst. Skønt det stærkt pulserende Liv, som i saa mange Henseender er karakteristisk for Tiden, gav sig Udslag i Prægningen af mange nye