Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 99 — Hvis man, til Afslutning paa Karakteristikken af de her omhand- lede Billedhuggeres Kunst søger at sammenfatte de ejendommeligste Træk, bliver Emancipationen fra Arkitekturen et af de mest betyd- ningsfulde. I flere af Wiedewelts, Beekens, Stanleys og Grunds Arbej- der mærkes en ikke ringe Selvstændighed; rent bortset fra deres kunst- neriske Værd kræve de Opmærksomhed ved deres Anlæg; de ere ikke skabte som Led i en arkitektonisk Opbygning. Men undersøger man nærmere denne Selvstændigheds Væsen, viser det sig, at den som Regel har et mere teoretisk end personligt Grundlag. Det er i en overvejende Grad de antikke Forbilleder, som stimulere Billedhuggerne til at forme deres Arbejder som afsluttede Helheder og til at fordre dem respekterede som saadanne; det er rent undtagelsesvis og kun i mindre Arbejder, at man mærker et udpræget personligt Følelsesliv, som sprænger alle hæm- mende Baand. Dette Forhold staar i nøje Forbindelse med, at det var Teoretikeren Wiedewelt, som kom til at karakterisere Perioden; Saly og hans mere personlige Kunstsyn blev til en vis Grad sat i Skygge af den overvældende Mængde Arbejder, der udgik fra Wiedewelts Atelier. Men Saly havde ikke arbejdet forgæves; der var af ham og hans nær- meste Efterfølgere dannet et godt Grundlag, som navnlig gennem Abildgaards Virksomhed skulde blive betydningsfuldt for den kom- mende Slægt.