Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 102 — sødlige, er med Held undgaaet. Der er selvfølgelig ikke paa noget Punkt givet en dybtgaaende eller rammende Karakteristik; en behagelig Har- moni har været det Maal, som er naaet; og som saa ofte i Mandelbergs Arbejder mærkes der ogsaa her en elskværdig, noget drømmende Per- sonlighed. Den vægtigste Anke, som kan fremføres mod dem, turde være deres Mangel paa Originalitet. Desværre for Mandelberg lod den Paavirkning, som han havde faaet i Rom, ham ikke i Fred; han stræbte til Tider paa at oparbejde sig en klassisk Stil. Det laa over hans Evner. Jo mere antikt iklædt, jo stræn- gere og alvorligere hans Kunst blev, desto umuligere blev den ogsaa. Hans store Malerier i Kuppelsalen paa Fredensborg, hvor han har frem- stillet Scener fra Iliaden, betegne i saa Henseende Toppunktet. De ere mere end kedelige, de ere utilladelig indholdsløse. Det eneste gode, der kan siges’om dem er, at der virkelig er arbejdet paa at give en almengyldig Menneskeskildring. For en Samtid, hvis kunstneriske Maal dette sær- lig var, har ethvert alvorligt Forsøg paa at naa det Betydning. Samtiden var i dette Tilfælde ikke tilfreds med Resultatet, men den diskuterede det dog45. Ikke synderlig større Held havde Mandelberg paa et andet Omraade, Slagmaleriets. I sin Ungdom havde han drømt om at blive en fremra- gende Bataillemaler; Haabet derom forlod ham aldrig, men Forholdene vare ham ikke gunstige. Selv om disse Arbejder havde været gode, havde han vanskelig kunnet faa dem anbragt. I Datidens almindelige Hjem var der i Kraft af Værelsernes Dekoration ikke synderlig Plads til Staffelibilleder; og det var kun faa Kunstvenner, som dengang havde anlagt sig Malerikabinetter eller Malerigallerier, hvor denne Art Arbej- der kunde finde Husly. Mandelbergs Slagbilleder fik størst Interesse ved at høre til de første Forsøg herhjemme paa atter at skaffe Maler- kunsten Albuerum. Hans Bestræbelser i denne Retning fandt i Tidens Løb Tilslutning fra større Kredse; samtidig blev de Kunstudstillinger, som Kunstakademiet 1769 begyndte at arrangere, en væsentlig Støtte for dem. Langsomt, men ustandseligt skred denne Bevægelse frem og forandrede lidt efter lidt fuldstændig Malerkunstens Arbejdsforhold. Dens Værker kom efterhaanden kun sjældent til at fremstaa paa Be- stilling; allerede i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede blev det personlige kunstneriske Initiativ det herskende paa Malerkunstens Omraade. * *