Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 109 — udmærker gode antikke Skulpturer, hvor Livets Mangfoldighed føles bag en almengyldig Formgivning, hvor Detaillerne, uden direkte at kunne paavises, give sig til Kende i det Liv, som udmærker Helheden. Malerisk set er der ogsaa store Fortrin at fremhæve; Tonerne ere smukt sammenstemte, og det brogede Panterskind er gengivet med Bravour; men desværre er det nøgne Legeme blevet noget for gult. Med Indholdet gaar det paa lignende Maade; ved Siden af Fejl har det vægtige Egenskaber. Heltens Holdning er unægtelig ret hastemt. Abildgaard: Sokrates. Hans Øjne rulle, hans Haar flagrer for Vinden, og hele hans Skikkelse martres af en ubændig Smerte, der ved den demonstrative Maade, den bæres til Skue paa, lader den berømmelige Mand tabe en betydelig Del af sin Værdighed. Men set i Belysning af Datidens Kunst er der noget mærkeligt revolutionært i denne uforbeholdne Skildring af Lidelsen; den er paatværs af Hyrdetidens Sødme ; og den vidner om, at Abild- gaard var ung med sin Tids unge, med dem, der skulde bane Vej for Fremtiden. Der er en Del af den samme højttalende Oprørsaand, som mangfoldige Steder klinger gennem Samtidens Litteratur, kraftigst maa- ske i Goethes »Leiden des jungen Werther«. Det er interessant i denne Forbindelse at erindre, hvorledes Werther, naar han sværmer om paa Landet, ofte har sin Homer, men oftest sin Ossian med sig. Macpher-