Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 114 — her var stillet ham, fyldte ham med den største Iver; men allerede 1794, da han havde fuldført 12 af de oldenborgske Kongebilleder, blev Ar- bejdet brat afsluttet ved Slottets Brand. Heldigvis ere en Del af Forarbejderne bievne bevarede; de fleste af dem ere smukke i Farven og vidne om et betydeligt Kompositionstalent. Som et af de bedste kan nævnes Arvehyldningen. Med ikke ringe Fri- hed har Abildgaard her skubbet det historisk rigtige til Side og samlet sine Kræfter paa at give Skildringen Fynd og Fart. Mængdens brogede Klæder danne sammen med Kongefamiliens lyse Pragt en mangeto- nende Stemning, hvis Virkning betydelig forøges af Baggrundens mæg- tige Drapperi, viftende Bannere og den store Silhouet af Københavns Slot. Medens Fremstillingen i dette Billede er ligefrem og let tilgængelig, har Abildgaard i tiere af de andre benyttet et højst indviklet allegorisk Sprog, som kun er forstaaeligt for den særligt kyndige eller overordentlig sindrige Beskuer. Forklaringen herfor kan maaske tildels søges i, at flere al Opgaverne, malerisk set, vare umulige; hvorledes skal en Kunstner til Eksempel i et Billede kunne fremstille Holstens Ophøjelse til et Her- tugdømme uden ved et Sindbillede. Dog bør man ikke se bort fra, at Abildgaard delte Tidens Smag for Allegorier, og at han næppe har været klar over, hvilke Misbrug der kan gøres og der blev gjort af dem. Men naar det i Almindelighed fremstilles som om det var hans Livsens Lyst at lave Allegorier, saa gør man ham vist Uret; denne Dom er i hvert Fald aldrig bleven tilfredsstillende motiveret. I hans Kunst spiller Alle- gorierne, maalt med Tidsforholdene, ikke nogen særlig fremtrædende Bolle; naar undtages nogle faa Tilfælde, synes han kun at have tyet til dem for at klare Opgaver, der ligesom Christiansborg-Billederne vare fremkomne paa Bestilling, og hvor de opgivne Emner krævede ekstra- ordinære Midler. Arbejderne til Christiansborg kom i øvrigt til at danne et afgørende Vendepunkt i Abildgaards Udvikling; ikke alene blev hans Kunst lysere og festligere; han blev, hvad der er mere betydningsfuldt, helt fanget af det dekorative Maleri. I Aarene efter Slottets Brand udfoldede han paa dette Omraade en ret betydelig Virksomhed. I Arveprins Fre- deriks Palæ paa Amalienborg, i Ejendommen Nr. 5 paa Gammel Torv, i Løveapoteket og iGaarden paa Hjørnet af Reverentsgade og Vingaards- stræde udførte eller ledede han omfattende Dekorationer; og Sandsyn- ligheden taler for, at han paa flere andre Steder har været beskæftiget paa lignende Maade. Selvfølgelig maa noget af Aarsagen til denne Kursforandring søges