Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

ROKOKO-KUNST Gennem en nærmere Undersøgelse af Kunsten fra Midten af det at- tende Aarhundrede viser der sig et ejendommeligt Forhold i de snevre Grænser, der vare trukne for dens Bevægelser. Aarsagen dertil maa ikke alene søges i, at Datidens Kunst omtrent altid fremstod paa Bestil- ling, og at Kunstneren saaledes var bunden af Køberens Ønsker. Erfaringen lærer, at Kunstnerne trods alle saadanne Baand kan hævde en betydelig Frihed. Den afgørende Skranke sattes af det Rets- og Skønhedsideal, som havde gennemsyret hele Samfundet. Medens Indi- videts Frihed var den Ide, som man under Renaissancen søgte Frelse i, saa var i Enevældens Glansperiode Enhed og Helhed Fanen, man sam- ledes om. Paa Kunsten øvede dette Forhold en meget indgribende Virk- ning. I Enevældens Kunst, Barokken og Rokokoen, er en imponerende og ubetinget Helhedsvirkning det store Maal; skøndt pompøs og festlig som ingen Sinde før eller senere, fik Kunsten et uniformt Præg. Gennem en Sammenligning af Bygninger fra den »gotiske Renaissance« som Kronborg, Frederiksborg og Rosenborg med Barok- og Rokokobyg- ninger som Frederiksberg Slot, det første Christiansborg og Amalien- borg viser det sig tydeligt. Mest typisk træder det maaske frem ved at sammenstille Kronborg og Amalienborg. Overalt i Kronborgs Facader faar den individuelle Følelse Lov at gøre sig gældende i en Mængde Detailler og Uregelmæssigheder, intet Sted har man kunnet bøje sig for det skematiske; der er en Mangfol- dighed af ejendommeligt udformede Taarne, Spir og Gavle; medens Portenes, Dørenes og Vinduernes Indfatninger ere rigt dekorerede. Den friske Inspiration, som præger disse mange Forskelligheder, røber, at hverken Bygmestrene eller Haandværkerne har følt det som et Pligt- arbejde at udfinde dem; saa megen Friskhed kan kun forklares af en glødende Iver efter at naa den bedste Løsning, den mest indholds- rige Form for hver enkelt Detaille; i Kraft af en indre Trang har man 1