Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

ASMUS JAKOB CARSTENS B Or de Malere, som fulgte i Abildgaards Spor, var der herhjemme i Slutningen af det attende Aarhundrede kun trange Kaar. Hos Publikum fandt de ringe Støtte; og rent kunstnerisk set kunde de kun i Italien med dets ældgamle Traditioner og store Skatte af Kunstværker fra Old- tiden og Renaissancen tinde frodige Udviklingsmuligheder. Disse uhel- dige Forhold have næppe været uden Skyld i, at Abildgaard fandt faa Elever og blandt Malerne ingen, som helt lykkedes; de bekendteste, J. L. Lund, Kratzenstein-Stub og C. F. Høyer, ere ret betydningsløse Kunstnere. Under Trykket af Tidens Ugunst maatte der en Asmus Jakob Carstens’ Egensindighed og Selvforsagelse til for at uddybe Abildgaards Gerning. Carstens er født i St. Jiirgensby ved Slesvig. Allerede i Barndommen betoges han af en stærk Længsel efter at blive Kunstner; men Forholdene vare kontrære, i Stedet for at komme, paa Akademiet, blev han sat i Vinhandlerlære. Hans Ildhu og hans rige Evner lod ham dog ikke falde til Ro. I sin Fritid tilegnede han sig en ikke ubetydelig Færdighed i Por- trættegning og studerede samtidig med Iver Kunstens Teori. Webbs den Gang meget ansete »Untersuchung desSchöneninder Mahlerey« var hans vigtigste Hjælpekilde. Ved Læsningen af den blev han lidenskabelig begejstret for den store Kunst, Antikken, Rafael og Michelangelo. Det blev hans klart bevidste Maal at udvikle sig til en epokegørende Historie- maler. Men først i en Alder af 22 Aar lykkedes det ham at komme ud af Vinhandelen. Han tog da straks til København for med Kraft at ud- danne sig som Kunstner. Hans Bane var dog i alt væsentligt bestemt. Han var i sin Afsondrethed bleven befæstet i sine Teorier og en fuld- blods Autodidakt. Under sit syvaarige Ophold i København besøgte han kun lidt Kunstakademiets Skoler, og hos Abildgaard, som nærmest burde have været hans Vejleder, kom han ikke direkte i Lære. Skønt han var be-