Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 152 — Dyremaleren Gebauer og Blomstermalerne Fritzsch og Bayer. De to førstes, Meyers og Gebauers, Arbejder ere, hvad Anlæg og Form an- gaar, yderst konventionelle; dog kan der i sidstnævntes af og til spores en fin personlig Skønhedsfølelse. De to Blomstermaleres Kunst præges derimod af et indgaaende Naturstudium, hvis Umiddelbarhed dog er noget dæmpet af en velskolet Fremstillingsform. Fritzsch er med Rette den bekendteste af dem. Han forener i sine bedste Arbejder en klar, noget tør Redegørelse med en dristig Anvendelse af stærke Farver og en dekorativ Holdning. Bayer, som var tysk af Fødsel og var knyttet til Porcelænsfabrikken, har i et enkelt, meget beskedent Billede naaet særdeles højt. Det er kun en Studie efter en Nellike, men den er dejlig gjort paa Grundlag af nøjagtige og omhyggelige Iagttagelser. Med dette Arbejde »in mente« maa det desuden anses for sandsynligt, at den Fri- hed og karakterfulde Ynde, som tit udmærker Dekorationerne paa Porcelænsfabrikkens storblomstrede Stel i dets ældste Udgaver, har deres Udspring i hans Forarbejders Finhed og Grundighed. * * * Ogsaa i Malerkunstens mere underordnede Sidegrene som Miniatur- maleriet, Portrættegningerne og Silhouetterne udfoldedes der i denne Periode en ret omfattende Virksomhed. Blandt de Kunstnere, som virkede i disse Fag, knytter der sig størst Interesse til Miniaturmaleren Cornelius Høyer (1741—1804). Hans Portræt af Prinsesse Louise Augusta, kendt gennem Clemens’ Stik, giver en smuk Prøve paa hans Kunst. Skildringen af Ansigtstrækkene, Dragten og den overdaadige Frisure er yndefuld og ukunstlet. Modens Ekstravagancer og det naturlige Menneske have i lige høj Grad fanget Høyers Interesse. Og da Prinsessen baade var ung og smuk, har den ret umiddelbare Løsning neppe foraarsaget ham større Vanskeligheder. Forholdene stillede sig dog ikke altid saa let. Der kunde være stor Divergens mellem hans Sanddruhed og de konventionelle Krav, han mente at burde bøje sig for. Ret oplysende om hans Kamp mellem Pligt og Tilbøjelighed er Forarbejdet til et Billede af Enkedronning Juliane Marie. Det er en lille, ret flygtig Blyantstegning, der ejes af Kobberstiksamlingen; Kompositionen er ikke selvstændig, den er laant fra La Tours bekendte Fremstilling af Madame Pompadour; derimod skimtes der gennem Menneskeskildringen indtrængende personlig Op- fattelse af Opgaven. Enkedronningen har øjensynligt selv siddet Model.