Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 156 —~ en ejendommelig Maade af Tidens kobberstukne Portrætter. I Overens- stemmelse med gammel Skik, og næsten som en Tribut til Arkitektu- ren, er der saa godt som altid om selve Portrættet stukket en arkitek- tonisk Ramme. Under Paavirkning af Klassicismen er den bygget over antikke Motiver, medens selve Portrættet præges afen frisk Naturlighed. Vare Modsætningerne end store, saa var Evnen til at forlige dem ikke ringere. Harmonien mellem Ramme og Indhold blev som Regel be- varet. Men det maa tilføjes, at Buen næppe kunde spændes højere. I Liselunds gamle Hovedbygning. det bekendte Stik efter Peter Als’ Portræt af Mandelberg synes den yderste Grænse at være naaet; Forholdet mellem Indhold og Form nærmer sig i en betænkelig Grad det disharmoniske. Ogsaa i de i bunden Stil udførte Malerier gør det sanddru og per- sonlige Syn sig saa stærkt gældende, at en nøjere Samvirken med Ar- kitekturen er ved at briste. Selv gennem Abildgaards Kunst anes det. Pauelsens Billeder i Spisesalen i Moltkes Palæ ere dog særlig beteg- nende. Der er en smuk Harmoni over Rummet, men Grænsen er naaet; havde der i Malerierne blot været en ringe Del mere »holden sig kun til Naturen«, vilde Sammenspillet være bristet. De afgørende Skridt vare dog forbeholdte Fremtiden, og de bleve tagne meget jævnt. Naar Ingemann taler om »Idyllen under Christian den Syvende«, passer det i en særlig Grad paa Overgangstiden ved Aarhundredskiftet.