Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 159 — endog opført et »Telts Kapel«, medens den fredelige Kløft, som førte derned, udstyredes paa en skrækindjagende Maade med Djævlebroer og hist og her med hvide Kors, der skulde angive Steder, hvor ulykke- lige Mennesker vare komne voldsomt af Dage. Evnen til at lade sig illusionere var barnlig stærk. Man veg ikke til- bage for, efter kinesisk Mønster, at indrette kunstige Vandfald. Der fin- des endnu Rester af et saadant paa en af Øerne i Frederiksberg Have. Store Sten, som ere stablede op ad en Jordhøj, danne Fjældvæggen. Medens Tilskuerne sade ved den stille Kanal og lode sig betage af det nedstrømmende Vands Poesi, siede et Par Heste paa den anden Side Øen med at pumpe det op. Oftest bevægede Fantasien sig dog ad mere fredelige Baner. Man rejste Templer for Pan, Apis og andre mærkelige Væsener. Man byggede kinesiske Huse og navnlig en Uendelighed af Eremit-, Kilde-, Løv- og Venskabshytter. I Tidens Elysium boede man fortrinsvis i Hytter, yn- dige Steder med Roser, Vedbend og Vildvin, med Duer og Sangfugle og med et broget Flor af line og sjældne Blomster. Hvor smukt og yndefuldt dette Sværmeri end var, det synes at have affødt en Del Vaghed og have lagt en Dæmper paa Udviklingen. Dertil kom, at Abildgaards Kunst var mildnet med Aarene, og Juels havde tabt en Del af sin Fyrighed. Af dem, af hvem Frigørelsen skulde fuldbyrdes, var Thorvaldsen i Italien og Freund og Eckersberg endnu for uudviklede. Men var der end Stilstand ved Aarhundredskiftet, saa var der dog ogsaa, saaledes som den efterfølgende Udvikling bekræftede, udsaaet en god Sæd. Man havde villet, og Forstand var givet. !