Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 162 5. 54 22 Auguste Hennings: Essai historique sur les arts en Dannemarc. Copenhagen. 1778. S. 94. 6. 5623 N.L. Hoyen: Harsdorffs Værker. Kjøbenhavn. 1871. 7. 6024 Høyens Skrifter. Kjøbenhavn. 1876. 3. Bind. S. 231. 8. 6225 N.L. Hoyen: Harsdorffs Værker. 5. 67 26 Samme Skrift. 5. 68 27 J. Collin: For Historie og Statistik, 2. Del. S. 285 o. f. 6. 68 28 (Schaper): Marmorkirken og Marmorpladsen. Kjøbenhavn. 1867. S. 35. 7. 6829 Fr. Schiøtt: Kjøbenhavnske Nybygninger ved næstsidste Aarhundredskifte (Meddelelser fra Akademisk Architektforening. Bind 5) findes et Par Afbildninger af et Forslag, som angives at være et af Harsdorffs forste Forsøg paa Løsningen af denne Opgave. 8. 6980 J. Collin: For Historie og Statistik, 2. Del. S. 285. 9. 7131 N.L. Høyen: Harsdorffs Værker. S. 72s2 Jonge: Kjøbenhavns Beskrivelse. S. 520. S. 72 s3 F.J. Meier: Gamle Lofts-og Vægdekorationer i Erichsens Palais. Tidsskrift for Kunstindustri 1894. S. 1. Efter C. Bruun (København III, S. 748) skal ifølge Opgivelse af Auguste Hennings den franske Arkitekt Ramée have faaet 3200 Rdl. for at lede Dekorationen. La Sueur udførte de malede Dekorations-Partier. Stukkaturen i Spisestuen skal være fra Paris. Motivet til Relieffet med de dansende Kvinder er hentet fra det græsk-romerske Relief »Les Danseuses Borghese« i Louvre. Dette skal blandt antikke Relieffer være det, som Kunstnere fra Renaissancen til den nyere Tid (det 18. Aarhundrede) have skattet højest og efterlignet mest. I »The Wallace Collection« i London findes en Gen- tagelse i Bronce, som af Samlingens Direktør, Phillips, henføres til den italienske Renaissance, medens Berlinermuseets Direktør, Bode, mener, at det er fransk Ar- bejde fra Ludvig den XVI. Periode. The Burlington magazine Nr. XI og XII, Bind IV, 1904. Meddelt af Bibliotekar A. Røder. S. 74 34 Werlauff: Historiske Efterretninger om det store kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn. 1. Udgave, Kjøbenhavn 1825. S. 227, og i 2. forøgede Udgave. Kjøbenhavn 1844. S. 208—210. S. 7 4 36 Statsminister Chr. D. Reventlow skal, da han overfor Harsdorffs Enke bekla- gede, at han for silde havde lært hendes Mand at kende, have tilføjet: »Men De kan ikke tro, hvor han er bleven bagtalt for mig.« Marmorkirken og Marmorpladsen«. S. 23. S. 763G J. Collin : For Historie og Statistik. 2. Del. S. 278. S. 7 6 37 Ramdohr: Reise nach Danemark, S. 233. Weinwich: Kunsthistorie. S. 223. S. 7688 Fr. Schiøtt: Kjøbenhavnske Nybygninger ved næstsidste Aarhundredskifte. Meddelelser fra Akademisk Architektforening. Bind. V. S. 8039 Høyens Skrifter. Bind IH. S. 196. S. 824° F.J. Meier: Wiedewelt. Kjøbenhavn. 1877. S. 8841 Dette Eksemplar bærer Luplaus Signatur. Af Fabrikkens Regnskaber frem- gaar det imidlertid, at baade Dronningens og Arveprinsens Buster ere modellerede af Stanley; Luplaus Signatur maa derfor opfattes som et Formermærke. A. Clément: Administrator F. H. Muller og Modelmester Luplau. Tidsskrift for Kunstindustri. 1893. S. 209. S. 88 42 Denne Buste tilskrives i Weilbachs Kunstnerleksiou S. C. Stanley; men da den er signeret Stanley A 0: 1784 og altsaa er modelleret 23 Aar efter S. C. Stanleys Dod, maa den være af Sønnen C. F. Stanley, den eneste dalevende Billedhugger af dette Navn. S. 94 48 J. G. Grund: Afbildning af Nordmandsdalen i den Kongelige Lysthauge ved Fredensborg. Kjøbenhavn 1773. S.9 644 Clément: Administrator F. H. Muller og Modelmester Luplau. Tidsskrift for Kunstindustri. 1893. S. 209.