ForsideBøgerKunsten I Danmark Under F…alerkunstens Frigørelse

Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

Forfatter: Th. Oppermann

År: 1906

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 163

UDK: 7(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 182 Forrige Næste
— 4 — Omega, saa havde det været ham en forholdsvis let Sag at naa sit Maal; intet kunde lægge ham virkelige Hindringer i Vejen, det var en Nybyg- ning, der opførtes paa en regulær Byggeplads. Ved Amalienborg var Forholdene ganske anderledes vanskelige, her var der fire Bygherrer; hver skulde bygge sit eget Hus, men alle gav de villigt Afkald paa deres specielle Ønsker til Fordel for Helhedsvirkningen. Vender man sig fra Exteriørerne til Interiørerne i disse to Perioders Bygninger, genfinder man det samme Forhold. Blandt de bevarede Ro- koko-Interiører indtager Riddersalen i Chr. Vil’s Palæ en fremragende Plads. Dens Holdning er i høj Grad pompøs og festlig. Ved Afsatser og Lister ere Væggene inddelt i store Flader; de forskellige Bygningsdele, som Døre og Kaminer, ere symmetrisk anbragte og i en paafaldende Grad gjorte til Led af Helheden, idet de ere passede ind i Væggenes Inddelinger, samtidig med at deres specielle Virkning, saavidt mulig, er modereret ved, at man til deres Forsiring har benyttet Profiler og Ornamenter, som ere i nøje Samklang med dem, der anvendtes til Væggenes og Lofternes Udsmykning. For frithængende Malerier er der ingen Plads. De Billeder, som findes, ere afpassede efter de store Felter, som Arkitekten har beregnet for dem, og Lærrederne ere salte ind i Væggene, saa at de nærmest virke som Tapeter. I Renaissance-Interiøret, saaledes som man delvis kender det fra Kronborg og Rosenborg, er Kaminernes og Dørenes Ejendommelig- hed paa ingen Maade trængt tilbage for Helhedsvirkningens Skyld, de gør sig som Regel med deres Søjler og hele monumentale Udstyrelse ikke mindre selvstændigt gældende end ethvert i det paagældende Rum opstillet Møbel. Paa Væggene er der som oftest rigelig Plads til Ophæng- ning af tilfældige Billeder. Ganske vist kan Audienssalen paa Rosen- borg ligesom mange andre Rum fra samme Periode ved en flygtig Be- tragtning synes noget at modbevise dette; Væggenes Inddeling og Ud- smykning er som bekendt her i den Grad overførte paa Dørene, saa disse, naar de ere lukkede, ikke kunne skelnes fra Væggene. Men ved Siden af denne ret kraftige Reguleren gør en individuel Smag sig dog stærkt gældende; Kaminen er meget fremtrædende, noget helt for sig; Loftet virker med sine forholdsvis store Flader vidt forskelligt fra Væg- gene; Salens mange Malerier ere rigtignok afpassede og malte til den, men ved Motivernes Behandling og den Maade, de ere indrammede paa, have de dog bevaret deres Karakter af selvstændige Staffelibilleder; og de præges desuden, ligesom Søjlernes Fodstykker, af den for Tidsrum- met saa ejendommelige Individualisering af Detaillerne. Alt i alt be-