Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

o den, uden allene ved Tegnene, eller Opskriften over Dørene«1. — Ret et Pust fra Enevældens Glanstid. I Enhedens og Ensartethedens impo- nerende Masseudfoldelse fandt selv Tidens klareste Aander Hvile; be- vidst og ubevidst reagerede man paa alle Omraader mod den gamle Individualisme. * * * Efter at Renaissancens Bygningskunst havde kulmineret, gled den jævnt over i Barokken. Gennem en ret betydelig litterær Virksomhed, som i de ledende Kulturlande voksede frem paa Grundlag af Vignola’s berømte Værk »Regola delle cinque ordini d’architettura«, udvikledes en Række skematiske Bygningsregler. I populære Skrifter, der nærmest vare beregnede for den arbejdende Arkitekt og Haandværker, fandtes ikke alene Afbildninger af de almindelig fastslaaede Hovedformer for Vinduer, Døre, Porte, Rækværker o. s. v., men ogsaa af de Varianter, som særlig vare paa Mode; desuden var der angivet de Forhold, som Erfaringen havde udpeget som heldigst mellem de forskellige Bygnings- led. Som Exempler hentede fra et af disseVærker2 kan anføres, at Kvist- vinduerne skulde gøres Vs smallere end selve Bygningens Vinduer, og at de fik 1 Vs Gang deres Bredde til Højde. Mezzanin eller Halvvinduer skulde i Almindelighed være kvadratiske, men kunde, naar de vare særlig højt anbragte, blive gjorte fra Vs til l/i højere. Balustrader gjordes 3—3x/a Fod høje. Højden deltes i 7 å 8 Dele; 1 Del toges til Brystning, 1 Del til Fodstykke, Resten til Balustrene o.s. v. Grundlaget for alle Hovedforholdene var de fem Søjleordener, den toskanske, den doriske, den joniske, den korintiske og den romerske. Havde man be- stemt sig for en af disse Ordener og fastslaaet vedkommende Søjles Mo- dulus, blev Bygningens øvrige Led, selv om ingen Søjler anvendtes, konstruerede ved Hjælp af den. En Bygmestrenes Kanon, som næsten udelukkede et mere personligt Syn, men som til Gengæld hindrede de grove Fejltagelser, som hyppigt skæmmer moderne Bygninger. Rokokoen tog disse Regler i Arv; og man lærte at bevæge sig med Frihed og Lethed indenfor deres Rammer. Medens der over Barok- tidens Bygningskunst kan være en vis Tunghed, bringer Rokokotiden mange dristige, ja kaade Indfald; man beherskede til Fuldkommenhed Reglerne; men man holdt sig altid paa Overfladen, man søgte ikke at uddybe Motiverne; hvor der fremkom en vanskeligere Opgave, klarede man sig med en ofte bedaarende Frejdighed og nogle elegante Kruse-