Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse
Forfatter: Th. Oppermann
År: 1906
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 163
UDK: 7(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
o
den, uden allene ved Tegnene, eller Opskriften over Dørene«1. — Ret
et Pust fra Enevældens Glanstid. I Enhedens og Ensartethedens impo-
nerende Masseudfoldelse fandt selv Tidens klareste Aander Hvile; be-
vidst og ubevidst reagerede man paa alle Omraader mod den gamle
Individualisme.
* *
*
Efter at Renaissancens Bygningskunst havde kulmineret, gled den
jævnt over i Barokken. Gennem en ret betydelig litterær Virksomhed,
som i de ledende Kulturlande voksede frem paa Grundlag af Vignola’s
berømte Værk »Regola delle cinque ordini d’architettura«, udvikledes
en Række skematiske Bygningsregler. I populære Skrifter, der nærmest
vare beregnede for den arbejdende Arkitekt og Haandværker, fandtes
ikke alene Afbildninger af de almindelig fastslaaede Hovedformer for
Vinduer, Døre, Porte, Rækværker o. s. v., men ogsaa af de Varianter,
som særlig vare paa Mode; desuden var der angivet de Forhold, som
Erfaringen havde udpeget som heldigst mellem de forskellige Bygnings-
led. Som Exempler hentede fra et af disseVærker2 kan anføres, at Kvist-
vinduerne skulde gøres Vs smallere end selve Bygningens Vinduer, og
at de fik 1 Vs Gang deres Bredde til Højde. Mezzanin eller Halvvinduer
skulde i Almindelighed være kvadratiske, men kunde, naar de vare
særlig højt anbragte, blive gjorte fra Vs til l/i højere. Balustrader
gjordes 3—3x/a Fod høje. Højden deltes i 7 å 8 Dele; 1 Del toges til
Brystning, 1 Del til Fodstykke, Resten til Balustrene o.s. v. Grundlaget
for alle Hovedforholdene var de fem Søjleordener, den toskanske, den
doriske, den joniske, den korintiske og den romerske. Havde man be-
stemt sig for en af disse Ordener og fastslaaet vedkommende Søjles Mo-
dulus, blev Bygningens øvrige Led, selv om ingen Søjler anvendtes,
konstruerede ved Hjælp af den. En Bygmestrenes Kanon, som næsten
udelukkede et mere personligt Syn, men som til Gengæld hindrede de
grove Fejltagelser, som hyppigt skæmmer moderne Bygninger.
Rokokoen tog disse Regler i Arv; og man lærte at bevæge sig med
Frihed og Lethed indenfor deres Rammer. Medens der over Barok-
tidens Bygningskunst kan være en vis Tunghed, bringer Rokokotiden
mange dristige, ja kaade Indfald; man beherskede til Fuldkommenhed
Reglerne; men man holdt sig altid paa Overfladen, man søgte ikke at
uddybe Motiverne; hvor der fremkom en vanskeligere Opgave, klarede
man sig med en ofte bedaarende Frejdighed og nogle elegante Kruse-