Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 8 — serne ere uden Kraft, og de forskellige Profiler i Dør- og Vinduesram- mer, i Baser og Kapitæler ere vagt formede; det arkitektonisk menings- løse har faaet Lov at brede sig; Søjler, hvis naturlige Bestemmelse er at være bærende Led i en Bygning, ere reducerede til Sirater; Balustra- der, der bør være Rækværker paa Platformer og Terrasser, ere anvendte foran stejle Tage som Værn for Tagrender. Man har heller ikke kunnet klare sig alene med arkitektoniske Midler; i en udstrakt Maalestokhar man maattet tage Billedhuggerkunsten til Hjælp og vel at mærke paa en ret vilkaarlig Maade. Den Udsmykning, man ad denne Vej har til- ført Bygningerne, er ikke som i Renaissance-Arkitekturen en fmere Udformning af enkelte konstruktive Led; det er Palmegrene, Vaaben og Instrumenter, der ere ophængte paa Murflader, Dør- og Vindues- karme uden organisk Forbindelse med disse; og det er en dristig, højst elegant, men ganske ulogisk Udstyrelse af Frontonpartierne med Genier, Krukker og Guirlander. Men hvor mange Indvendinger, der end kan fremføres, de kunne dog ikke forhindre, at man, naar Op- mærksomheden rettes paa Helheden, rives med af den Festlighed og den Overlegenhed, hvormed Anlæget er komponeret. I Modsætning til Barokken, der tog tungt paa Tingene, forstod Rokokoen at spøge ikke mindst med Helhedsvirkningen; men paa en saadan Maade, at denne aldrig tog Skade. Om andre af Tidens fremtrædende Bygninger gælder noget lignende. Hvad enten man glæder sig over Marmorbroens Elegance, smukke Forhold og yndefulde Buer, eller man forfriskes af Fantasien i de til- stødende Portpavilloner og den Dristighed, hvormed deres Tage ere omdannede til Sæder for allegoriske Figurer, eller man beundrer Spiret paa Vor Frelsers Kirke med den bizare Snoning, saa vil det dog falde vanskeligt paa noget Punkt i disse Arbejder at paavise en alvorlig Ud- dybelse af et arkitektonisk Motiv; en løssluppen Fantasi forbinder sig i dem alle med en dyb Respekt for det en Gang vedtagne; en Kombi- nation, som kun kan tænkes, hvor man i Bund og Grund er konven- tionel. Med Hensyn til Rokoko-Arkitekturens Udsmykning af Interiørerne, gælder i alt væsentligt det samme. Dog viser dens Dristighed og dens Mangel paa Logik sig nok saa tydeligt her, hvor Bygningens konstruk- tive Fordringer lægger mindre Baand paa de frie Rørelser. Men hvor- meget end Rokokoen muntrer. sig med at svaje hver Linie og udstyre hver Ledføjning med dristige Sving, hvormeget den end kan forlyste sig med at forme dekorative Elementer som Skyer, Røg og Lysstraaler,