Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 14 — baaret af den rette Rokokoaand, og som derfor med største Frihed og Elegance bevæger sig paa sit Omraade, faar det rent menneskelige kun sparsomt Lov at gøre sig gældende i hans Arbejder; det er kun sjældent, at man i hans Kunst, saaledes som i hans Selvportræt og i Billedet af le Clerc, møder en virkelig Karakteristik. Hans jævnaldrende blandt Malerne, den svenskfødte Hørner, den danskfødte Beenfeldt og den noget ældre tyskfødte J. S. Wahl og flere andre habile Kunstnere, havde ikke hans usvigelige Sikkerhed; de toge tungere paa Tingene, de vare, om man vil, solidere; Ejendommelighederne hos deres Klienter kom i deres Arbejder stærkere frem. Et Forhold, som dog sikkert hverken de selv eller Samtiden har fundet rosværdigt. I Modsætning til, hvad der gælder for Portrætkunsten, findes der kun et meget mangelfuldt Materiale til en Karakteristik af det af Tiden saa meget yndede allegorisk-historisk-dekorative Maleri. Af de mange Arbejder af denne Art, som bleve udførte i denne Periode, har meget faa haft større kunstnerisk Værd, og af disse faa er vistnok intet bleven bevaret; med det ældre Christiansborgs Brand og Nedrivningen af Hørs- holm ere de bievne tilintetgjorte. Men trods dette uheldige Forhold vil en nærmere Betragtning af Emnet være ønskelig; thi denne Side af Malerkunsten yder et betydningsfuldt Bidrag til Forstaaelsen af Rokoko- Kunsten. Blandt de typiske dekorative Arbejder fra denne Periode indtager J. Fabris (1689—1761) Dekorationer i Havesalen paa Fredensborg en karakterfuld Plads. Baade i de store Vægbilleder og i de mindre Dør- stykker er der fremstillet arkitektoniske Motiver, der alle aabner ret uendelige Perspektiver. Desværre give disse Arbejder, der ere temmelig haandværksmæssig udførte, kun et ringe Begreb om den Ynde, denne Kunst kunde rumme. Paa lignende Maade gaar det med Hendrik Krocks (1671—1738) i stor Udstrækning bevarede Malerier, der desuden i Overensstemmelse med den Tid de blev malede paa, i en fremtrædende Grad præges af Barokkens Tunghed. Som et Arbejde, der dog i visse Maader giver en Forestilling om denne Malerkunsts udprægede maleri- ske Holdning, gengives her hans Billede: Venus bringer lægende Urter til den saarede Æneas; et Forarbejde til en af Vægdekorationerne i den store Sal paa Hørsholm Slot. Skønt det hører til de mere moderate, er der dog ikke sparet paa stærke Bevægelser, vanskelige Forkortninger, Skyer og mærkelige Lysvirkninger. Den betydeligste af de Malere, som har virket herhjemme paa dette Omraade, er ubetinget Marcus Tuscher (1705—1751). Hans store Bille-