Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 18 — Linier og Forhold. Denne særegne, dekorative Opgave kunde rent ud- vortes sét næppe være elegantere løst. Men betragter man Figurerne mere indgaaende, hvad der forøvrigt i Kraft af deres dekorative Ka- rakter ikke er helt berettiget, savner man i en paafaldende Grad et per- sonligt Indskud. Det er et 3die eller 4de Haands Opkog af Renaissance- kunst, der arbejdes med. Den Subjektivitet og Naturiagttagelse, der kan udmærke denne, er erstattet af en bred konventionel Maniererthed. Til Gengæld er selve Udførelsen med dens sikre kraftige Haandelag virkelig beundringsværdig; og det bør ogsaa straks tilføjes, at man her, hvor man ikke venter og ikke fordrer en større aandelig Dybde, let kan for- sone sig med Manglen af den. Paa en noget anden Maade gaar det derimod med Medaillonerne af Guder og Gudinder, som ere anbragte paa Bropillerne; ved disse kræver man uvilkaarlig et dybere Indhold, og føler sig derfor ret ilde berørt af deres uhjælpelige Tomhed. De spille dog kun en underordnet Rolle, det er de store Figurer og Orna- menterne, som beherske Helheden. Skønt disse sidste som altid i denne Periodes Bygningskunst paa en lidet logisk Maade ere klistrede paa Bygningsformerne, virke de meget festligt. Deres Udførelse er frisk; de have intet af den søvnige Kedsommelighed, som kan skæmme mangt et Ornament, der er udført efter de bedste klassiske Forbilleder. En egen umiddelbar Lethed er Artsmærket, som ogsaa præger selve Kompo- sitionerne, der ere baarne af en sprudlende Opfindsomhed. Man tilskriver i Almindelighed den franskfødte le Clerc Udførelsen af disse Arbejder; men forøvrigt synes Rokoko-Ornamentiken og den dekorative Figurkunst at have været godt behersket herhjemme. De af Datidens Bygninger, som endnu ere bevarede, navnlig i Bredgade, Amalie- gade, Stormgade og frem for alle Amalienborg Palæerne, bære baade indvendig og udvendig smukke Vidnesbyrd derom. Med den selvstændige Figurkunst var det derimod som Helhed min- dre bevendt. Om de Opgaver, der stilledes Kunstnerne, selvfølgelig ikke altid var af en saa udpræget dekorativ Karakter som de nysnævnte, saa var det dog altid denne Side af Sagen, man ogsaa overfor Statuerne lagde størst Vægt paa. Deres selvstændige Betydning maatte ikke være for fremtrædende; de kunde derfor ikke i nogen synderlig Grad præges af en dybere Følelse eller en mere personlig Opfattelse. Af de ret talrige Billedhuggere, som under Christian den sjettes Regering fandt Beskæf- tigelse herhjemme, er det kun faa, hvis Navne endnu ere levende. Et Par af de mest kendte ere, foruden le Clercs, Didrik Gerckens og Simon Carl Stanleys. Den sidstnævnte har udført flere Grupper til Fredens-