Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 21 — eliminere, saa er der her, som altid i Rokokoens Arbejder af denne Art søgt at gengive perspektiviske Forskydninger, Skyer og bladrige Træer. Den Dristighed, som man kunde gaa frem med paa dette Omraade, træ- der dog endnu tydeligere frem ved Alterværket i Vor Frelsers Kirke, hvor Engle med en næsten overvældende Forvovenhed dale ned paa Skyer mellem mægtige Lysstraaler, og hvor Virkningen er gjort udpræget ma- lerisk ved Hjælp af et Transparent, der forestiller den himmelske Sol. Vil man som Afslutning paa disse Betragtninger i en Sum sammen- fatte Rokoko-Kunstens Væsen, saa kan det ikke nægtes, at den baade er letsindig og letfærdig, men det skinner igennem, at den er af ud- Gercken: Frederik den fjerdes og Dronning Louises Sarkofager. mærket Afstamning, Barnebarn af den italienske Renaissance. Dens Glæde og Smil kan være saa frisk og dens Fremtræden saa let, elegant og behersket, at man maa rives med af den. Vel vil der til alle Tider være Mennesker, for hvem den vil være en Forargelse. Men nu, da man ikke længere direkte føler Trykket af dens Svagheder, er denne Forargelse mindre berettiget. Noget andet var det for Samtiden. Ingen kan holde ud stadig og altid at være elegant, afdæmpet og skjule sin op- rigtige Mening under et Smil. Samtiden, der ejede en betydelig Sum af Livsmod og Energi, maatte reagere. Forberedt i det Stille arbejdede Reaktionen sig voldsomt op, og voksede paa Steder til en rivende Strøm, som ikke alene skyllede Rokokoen bort, men ogsaa for lange Tider satte Fordømmelsesmærket paa den.