ForsideBøgerKunsten I Danmark Under F…alerkunstens Frigørelse

Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

Forfatter: Th. Oppermann

År: 1906

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 163

UDK: 7(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 182 Forrige Næste
tc I Feltherre. Medens han spekulerede paa en Løsning af Problemet, mødte han en Dag Kongen ridende ned ad Gaden; en Folkesværm fulgte ham og raabte: »Du er vor Fader,« og Kongen drejede sig til Højre og Ven- stre, og idet han med udstrakt Haand udtrykte sin Velvilje, sagde han: »Ja, I ere mine Børn, I ere alle mine Børn.« —Optrinet greb Saly stærkt, han vilde gerne i sin Statue skildre det hjertelige Forhold mellem Fyrste og Folk. Han forsøgte det i sin Skizze ved at lade Kongen bøje sig lidt frem og til Siden. Straks var han meget begejstret for sin nye Ide, men da han havde sovet paa det, og næste Dag gensaa sit Arbejde, blev han tvivlraadig: Kongens Skikkelse var ude af Ligevægt; den havde vundet i Godhed, men tabt i Værdighed. Saly raadspurgte de Bidekyndige, alle fra- raadede de den nye Stilling; en god Rytter kunde vel et Øjeblik indtage den, men aldrig til Stadighed; desuden kunde den ikke förstaas uden nærmere Forklaring. Resultatet blev, at da der kun kunde fremstilles en enkelt Handling, saa burde den vælges, som i Almindelighed var anset for at virke ædlest og behageligst. Girardons Statue af Ludvig den fjor- tende og Bouchardons af Ludvig den femtende bleve da hans nærmeste Forbilleder. Han opgav at udtrykke det hjertelige og faderlige Forhold mellem Konge og Folk; men det var ham en Trøst, at den Maade, hvor- paa Frederik den femte støtter Haanden til Kommandostaven, sagdes at udtrykke, at Kongen var mindre optaget af sin Magt end af sin Kær- lighed til sine Undersaatter. Ogsaa om Salys Forhold til Antikken giver denne Afhandling inter- essante Vink. Medens hans Begejstring og Respekt for Naturen er utve- tydig, var hans Følelser for den romerske Oldtids Kunst af en mere sammensat Beskaffenhed; han skattede den uden dog ubetinget at an- erkende dens Overlegenhed over den moderne. Som fransk Stipendiat havde han opholdt sig i Rom. Foruden mange andre antikke Statuer havde han grundig studeret Marc. Aurels; den synes nærmest at have været hans Ideal af en Rytterstatue. Han be- undrede den naturlige Værdighed, som præger Kejserens Holdning og fremfor alt den faderlige Maade, paa hvilken han udstrækker sin Haand; det var ham en Skuffelse at maatte opgive den som Forbillede til Fre- derik den femtes Statue; men det bør udtrykkelig bemærkes, at hans Kærlighed til den dog ikke var saa stor, at det paa nogen Maade stred mod hans kunstneriske Samvittighed ved Valget af Kongens Stilling at slutte sig til sine ovennævnte meget lidt klassiske Kolleger. Gennem sit Studium havde Saly tilegnet sig en Del af den antikke Fø- lelse for Menneskelegemets plastiske Værd. Hans Samtids Dragt, der i